SYDDANMARK: Stigende efterspørgsel efter den regionale ekspertise gør det nødvendigt at bygge et helt nyt center til borgere med autisme, der har brug for særligt tilrettelagte rammer, lyder det fra Region Syddanmark, der netop har taget første spadestik til et nyt autismecenter i Fredericia.
Kommunernes efterspørgsel på højt specialiserede bo- og beskæftigelsestilbud til voksne med autisme er stigende, og det samme er ønsket om et højere vidensniveau og mere videndeling på autismeområdet mellem region og kommunerne. Med det nye byggeri bliver antallet af botilbudspladser i regionen øget med 21. Syv af boligerne indrettes til borgere, som forventes at bo på centret i en kortere periode, og de resterende 14 boliger er tiltænkt borgere med særlige behov, som har brug for varig støtte.
Byggeriet kommer også til at rumme et beskæftigelseshus med dagtilbud for centerets beboere. Derudover bliver der lokaler til Autismecenter Syddanmarks administration samt til konsulentfunktion og kursusaktivitet. Disse funktioner flytter fra deres nuværende placering i Middelfart, hvor lokalerne er blevet for små og utidssvarende.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.