VESTHIMMERLAND: Eleverne på Tamu (Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser) på Vitskøl Kloster i Vesthimmerland får nye rammer i kraft af en ny kostskolebygning og en ny café med indgang, kiosk og billetsalg til den historiske del af klosteret, oplyser Realdania, der har bevilget 5 mio. kr. til projektet, mens Den A.P. Møllerske Støttefond gav 25 mio. kr.
Danmark tæller i alt seks Tamu-centre, der er et tilbud til 18-30-årige, som af sociale og personlige årsager har haft svært ved at finde sig til rette i uddannelsessystemet. Tamu-centret i Vitskøl uddanner de unge til at varetage ufaglært arbejde inden for service/restauration/turisme, skov/park/landbrug samt ejendomsservice.
Eleverne er med til at passe og pleje klosteret og dets omgivelser samt til at tage sig af de gæster, der besøger Danhostel Vitskøl. Desuden medvirker eleverne til afviklingen af møder, kurser og kulturhistoriske arrangementer på klosteret.
- Vitskøl Kloster er formentlig det ældste bygningsværk i Vesthimmerlands Kommune, og alle i Vesthimmerland kender klosteret. Det er et stykke kulturarv og et historisk monument, som det er vigtigt, at der er liv i. Derfor ser vi positivt på, at klosteret bliver brugt af Tamu til et samfundsnyttigt formål. Vi er meget stolte af Vitskøl Kloster, siger borgmester Per Bach Laursen (V).
De kostskolebygninger, som har huset TAMU-elever på Vitskøl Kloster indtil nu, er opført i starten af 1950’erne og er ikke længere tidssvarende. De gamle bygninger vil blive revet ned, når den nye kostskolebygning er taget i brug.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.