Vold og overgreb mod børn skyldes først og fremmest deres forældre

Den første årsstatistik for landets fem børnehuse, som netop er offentliggjort af Socialstyrelsen, viser, at i alt har 1.086 børn fået deres sager behandlet i et børnehus i 2015, en markant stigning siden forrige år, lyder det fra Socialstyrelsen.

Børnehusene har kun eksisteret siden oktober 2013, hvor det blev lovpligtigt for kommunerne at benytte et børnehus, når der er mistanke eller viden om et overgreb, og hvor det er relevant for kommunen at inddrage sygehusvæsenet eller politiet.
 
Der er placeret et børnehus i hver af Danmarks fem regioner. Et børnehus kan bestå af et eller flere huse, som er placeret i forskellige byer. Formålet med børnehusene er at lave et skånsomt forløb for børn, der har været udsat for overgreb, så de har én base for mødet med forskellige sektorer og fagligheder.

- Kommunerne anvender børnehusene mere og mere – det kan vi se på statistikken. Der er flere børn, der får hjælp i et børnehus. Og desuden søger kommunerne også mere rådgivning fra børnehusene. Det ser jeg helt klart som en stigende opmærksomhed fra kommunerne på, hvad det er, børnehusene kan. Det er rigtig positivt i forhold til at sikre, at de børn, der skal have et forløb i et børnehus, også får det, siger social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V).
 
Der er regionale forskelle på antallet af børnehussager. Region Syddanmark har flest med 1,4 børnehussag pr. 1.000 børn, mens Region Hovedstaden har færrest med 0,7 børnehussager pr. 1.000 børn.
 
Børnehusene skal registrere oplysninger om den mistænkte persons relation til barnet, og her viser det sig, at den mistænkte person typisk er barnets far (45 pct. af tilfældene), herefter kommer barnets mor (24 pct.) og dernæst barnets stedfar (7 pct.).
 
Læs Årsstatistik om Børnehusene 2015