
VORDINGBORG: Vordingborg Kommune har opbygget en model for systematisk rekruttering og videreuddannelse af social-og sundhedshjælpere, Vordingborg Modellen.
Baggrunden er blandt andet de accelererede patientforløb, hvor patienter udskrives hurtigere fra sygehusene samt en øget tilgang af borgere med såvel psykiske som somatiske diagnoser på plejecentrene, oplyser kommunen.
Der er mange dygtige sosu-hjælpere, der gerne vil videreuddanne sig, men som bliver udfordret af de økonomiske vilkår i uddannelsesperioden. Derfor undlader de at påbegynde uddannelsen til social- og sundhedsassistent. Med Vordingborg Modellen har kommunen skabt en model, der giver mulighed for, at fastansatte sosu-hjælpere kan videreuddanne sig.
Voksenelevløn
Modellen udspringer af et projekt, der blev afviklet i 2016, hvor ledige efter 20 ugers oplæring med praktik, skole og løntilskud blev gjort SOSU-klar og dermed enten kunne arbejde som vikarer eller påbegynde uddannelsen til social- og sundhedshjælpere.
Oplæringen af de ledige samt et tilskud til voksenelevløn har samtidigt gjort det muligt for 13 social- og sundhedshjælpere at holde orlov, mens de videreuddanner sig til social- og sundhedsassistenter.
Det glæder fællestillidsrepræsentant Jørgen Lücking Houmøller:
- Vi har skabt nogle rammer, der har gjort det tillokkende at videreuddanne sig, uden at skulle bekymre sig om en utilstrækkelig økonomi. Og det er vigtigt, for vi har brug flere kolleger, der kan yde en tilstrækkelig faglig kompetent service over for mere plejekrævende borgere.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.