VORDINGBORG: En kvinde er blevet idømt 40 dages betinget fængsel for socialbedrag - for i 11 måneder at have hævet offentlige tilskud på 38.500 kr. mere, end hun kunne tilkomme, ved at fingere, at hun og hendes yngste barns far ikke boede sammen, skriver Sjællandske. Retten troede mest på Vordingborg Kommune, der mente, at de to reelt boede sammen også i de 11 måneder.
Parret blev opdaget ved, at de lovliggjorde forholdet. Kvinden kontaktede Udbetaling Danmark for at fortælle, at hun nu boede sammen med en mand. Udbetaling Danmark sendte den besked videre til kommunen, hvor en sagsbehandler undrede sig. Kommunen havde tidligere fået et tip, men havde ikke rykket på det, fordi sagsbehandlerne intet kunne bevise.
- Det viste sig, at de begge stod på lejekontrakten til lejligheden fra begyndelsen. Det viste sig også, at mandens post var blevet videresendt til adressen i perioden, selv om han havde sin egen folkeregisteradresse. Endelig viser det sig, at de havde været på ferie sammen, fortæller anklager Christina Lund Gregersen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.