4800 mister dagpenge-redningskrans

I 2014 mistede 4800 personer retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. En ydelse der i foråret 2013 blev kastet ud som redningskrans til det uventede høje antal, der mistede dagpengeretten som følge af dagpengereformen. Det viser tal fra a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke.

Konsekvenserne kan ramme den enkelte familie meget hårdt, siger Torben Poulsen, der er formand for AK-Samvirke.

Hvis man er blandt de 4800 personer, som har mistet retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse i 2014 og ikke er kommet tilbage i beskæftigelse, hvad er alternativet så?

- Det er det frie fald, kan man sige. De kan måske få kontanthjælp, eller også er der ingen forsørgelse. Det er folk, som har været på arbejdsmarkedet og har haft en fornuftig lønindtægt, som bliver uforskyldt ledige. Det er en voldsom økonomisk deroute for familier, som har børn, der gerne vil gå til sport og dyrke idræt, hvor man kan blive nødt til at melde dem ud, siger Torben Poulsen til Ritzau.

Hvad der konkret sker med folk, som har mistet retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, findes der ikke en statistik for?

- Vi har prøvet at tage kontakt til dem, men folk er ikke meget for at oplyse, hvad der sker. Hele den snak, der har været de seneste 5-10 år, hvor man nedgør og mistænkeliggør at være ledig eller på kontanthjælp, gør, at folk ikke er meget for at tale om det. De føler sig skamfulde, og det er fuldstændig uberettiget for langt de fleste, siger Torben Poulsen.

Flere personer er på vej til at miste retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Ifølge AK-Samvirke modtog 13.400 personer den midlertidige arbejdsmarkedsydelse i december 2014.

De personer, der mister retten til dagpenge i 2015, har mulighed for at modtage en anden redningskrans i form af den midlertidige kontantydelse. Ydelsen og vilkårene minder meget om den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

50.648 faldet ud på to år
Tæt ved 17.000 ledige opbrugte i løbet af 2014 deres ret til at få dagpenge. Dermed har helt præcist 50.648 personer mistet retten til dagpenge de seneste to år, skriver Jyllands-Posten. Tallet er så voldsomt, at det ifølge både SF og Enhedslisten øger presset på regeringen for at komme op med en løsning, inden der bliver udskrevet valg til Folketinget.

Regeringen har bebudet, at forhandlinger om en reform af dagpengesystemet må vente til efter valget. Imens arbejder en kommission på at komme med forslag til et nyt system.

Men det er ikke godt nok, mener SF's formand, Pia Olsen Dyhr. Hun mener, at de nye tal i sig selv burde få statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til at handle.

- Det er ubegribeligt, at Thorning ikke benytter det flertal, der er nu i Folketinget, til at gøre noget ved dagpengeproblemet. Hun gambler med de mange mennesker, som har mistet eller vil miste dagpengene, siger Pia Olsen Dyhr i en kommentar til artiklen i Jyllands-Posten.

Regeringen skal speede op
Da reformen i sin tid blev vedtaget, blev det vurderet, at kun nogle få tusinde årligt ville miste retten til dagpenge. Skønnet er siden blevet justeret op, men de nye tal er alligevel højere end forventet. SF-formanden bliver bakket op af Enhedslisten.

Hverken Socialdemokraterne eller de radikale ‘kan være bekendt at sylte det her åbenlyse problem', mener Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

- Regeringen bør speede tempoet op. Dagpengekommissionen er en syltekrukke, og den kan vi simpelthen ikke vente længere tid på nu. Det er på tide, at der kommer løsninger på bordet, siger hun.

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Lennart Damsbo-Andersen afviser en lynløsning.

- Vi er nødt til at nytænke hele systemet. Det kan ikke nytte noget at lave flere snuptagsløsninger. Der skal en gennemgribende gennemgang af hele systemet til, siger han til Jyllands-Posten.

S: Dagpengereformen er åndssvag
At 50.648 personer har mistet retten til dagpenge i løbet af de seneste to år viser, at dagpengesystemet - som det er strikket sammen i dag - er ‘åndssvagt'. Det siger Socialdemokraternes gruppeformand Leif Lahn Jensen:

- Jeg er meget enig i at 50.000 er et helt vildt tal, og det viser jo, at denne her dagpengereform, vi har, på ingen måde virker, og at det var en åndssvag hovsa-løsning, som den daværende regering og Dansk Folkeparti lavede tilbage i 2010, siger han.

Det sker med henvisning til, at det var den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti, der strikkede dagpengereformen sammen - en konstruktion, der blev omfavnet af de Radikale, der lagde stemmer til.

Venstrefløjen var imod, men da magten skiftede i 2011, var det Thorning-regeringen, der endte med at føre reformen ud i livet, dog med forskellige forsinkelser og ekstra ydelser til dem, der mistede dagpengene.

Og nu da SF så har forladt regeringen, er partiets modstand mod reformen så tilbage. Og - for at gøre forvirringen total - er Dansk Folkeparti også blevet klar til justeringer i reformen.

Men det er for tidligt at komme med bud på, hvordan den 'åndssvage' reform skal laves om, siger Socialdemokraterne:

- Jeg er enig med SF og Enhedslisten i, at vi skal have en permanent løsning. Det er også derfor, at vi vil lade dagpengekommissionen arbejde frem til efteråret. Så kan der forhåbentlig komme nogle gode bud på, hvordan man fremover kan skabe en permanent, langsigtet løsning, der kan skabe større tryghed omkring dagpengene, siger Leif Lahn Jensen.

FAKTA

• 10 gange flere end ventet mister dagpengeret
• Nyt dagpengesystem kan være på vej i 2016. Dagpengereformen, som blev vedtaget i 2010, har ramt uventet mange.
• Over 50.000 danskere har på to år mistet retten til dagpenge. Det var oprindeligt ventet at mellem 2000-4000 personer ville falde ud af dagpengesystemet årligt.

 

Få overblikket over dagpengereformen her:

• Det var VK-regeringen, der sammen med de radikale og Dansk Folkeparti i 2010 besluttede ændringerne af dagpengesystemet.
• I mellemtiden skiftede regeringsmagten, så det var Socialdemokraterne, de radikale og SF, der førte dem ud i livet og sad i regeringskontorerne, da de første arbejdsløse oplevede konsekvenserne af reformen.
• Dagpengereformen halverede dagpengeperioden fra fire til to år. Samtidig fordoblede den længden af den periode, man skal være i arbejde for at genoptjene retten til dagpenge, fra 26 til 52 uger.
• Det var oprindeligt forventet, at 2000-4000 ville miste retten til dagpenge i løbet af det første år. Det har vist sig at blive et langt højere tal.
• I 2013 røg mere end 33.900 ud af systemet, og 16.748 røg samme vej i 2014.
• Dermed har i alt 50.648 mistet dagpengeretten på to år.
• For at hjælpe det uventede høje antal ledige har regeringen kastet flere såkaldte akutpakker ud.
• Først forsøgte man med blandt andet løntilskud og akutjob. Siden indførte man i maj 2013 en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse til dem, der faldt ud af dagpengesystemet.
• De personer, der mistede dagpengeretten i første halvår 2013, havde mulighed for at modtage den midlertidige arbejdsmarkedsydelse frem til oktober 2014.
• I 2014 mistede 4800 personer retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.
• Personer der mister retten til dagpenge i 2015 har mulighed for at få en ny midlertidig kontantydelse, der på mange måder minder om den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

Et nyt dagpengesystem ligger formentlig og venter i horisonten:

• Den 27. juni 2014 nedsatte regeringen en dagpengekommission, der skal komme med anbefalinger til, hvordan dagpengesystemet kan fremtidssikres.
• Statsministeren har bedt kommissionen om at fremrykke sine anbefalinger fra årsskiftet 2015/2016 til september 2015, således at et nyt dagpengesystem kan træde i kraft 1. januar 2016.

Ritzau