'Data fortæller om fortiden, samtalen peger på fremtiden'

Når man taler om byers resiliens, altså evnen til at modstå det pres - i ordets brede forstand - som byer er og kan blive udsat for i fremtiden, skelner man mellem byers akutte chok og kroniske stressfaktorer.

Mens førstnævnte handler om potentielt voldsomme vejrfænomener, som i Vejles tilfælde er skybrud, stormflod og oversvømmelse, drejer de mere snigende udfordringer sig om det krydspres, som mangel på fornødne ressourcer og forsyninger, arbejdsløshed, øget trængsel og ineffektive transportsystemer skaber.

Vejle er med i Rockefeller Foundations internationale netværk ‘100 Resilient Cities’ og er især beundret for sit arbejde med sociale og økonomiske resiliensstrategier, fortæller Jonas Kroustrup, der siden november 2014 har været ansat som kommunens chief resilience officer:

- Mange andre byer orienterer sig mod den fysiske ombygning, og det er klart, fordi man i det globale syd kæmper med de allerværste klimaforandringer og ekstrem urbanisering. Men netværket bygger på klasseværelseslogikken, hvor byer der ikke ligner hinanden er samlet for at lære af de andre, og her bliver Vejle især fremhævet for sit arbejde med social resiliens; altså hvad vi gør for at ruste os mod tider, hvor vi ikke har råd til den samme velfærd som i dag, siger Jonas Kroustrup til dk-teknik.

Find bekymringerne
En vigtig del af arbejdet med den sociale modstandsdygtighed ligger i at skabe et samfund, hvor det at være frivillig og medborger er indlejret i kulturen:

- De projekter, vi har størst succes med, er der, hvor vi har tænkt samskabelse ind. Det er altså projekter, der ikke bare øger mængden af de offentlige ydelser eller optimerer forretningen af dem, men hvor vi får mennesker engageret i at skabe et velfærdssamfund. Det handler om aktivt medborgerskab, frivillighed og social sammenhængskraft på trods af øget social diversitet. Og det kan man ikke bygge sig til, siger Jonas Kroustrup.

Et af eksemplerne fra resiliensstrategien er den borgerdrevne forening ‘Dyrk Vejle’, der siden 2013 har prydet byen med mobile byhaver, der består af kasser med højbede, og som er et tilbud til de borgere, der bor i lejlighed og ikke har tid eller råd til egen have.

Et andet eksempel er at finde i de boligsociale helhedsplaner, hvor beboere byder nye beboere velkommen til de almene boligområder for at skabe netværk, ejerskab og styrke de indbyrdes relationer.

- Tit når vi laver en byanalyse, så trækker vi nogle data, der fortæller om fortiden; det er en top-down-model som baserer sig på ting, vi har gjort, hvorimod samtalen med boligorganisationer, uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og så videre giver os indblik i, hvor samfundet er på vej hen, og hvilke bekymringer folk har. Det er meget det, som resiliens handler om; at skabe et beredskab, så vi kan møde bekymringerne, inden de bliver virkelighed, siger Jonas Kroustrup.

Privilegium uden pral
Jonas Kroustrup peger på tre grundlæggende forskellige tilgange til det at udvikle byer: Den topstyrede, som typisk finder sted i voldsomt urbaniserede områder med akut behov for udvikling af infrastrukturen, og hvor høringsprocesser i nabolaget er et ukendt fænomen, den markedsdrevne, som især er at finde i USA, og hvor beslutningerne i høj grad er lagt i hænderne på private investorer, og den danske model, som er kendt for fællesskab og offentlig-private samarbejder:

- I Vejle insisterer vi på at være med inde over private byggerier og have indflydelse på, hvordan projekterne udvikler sig samtidig med, at vi har åbne processer, hvor vi inddrager borgere. Det kan være rigtig vanskeligt at have med at gøre, men hvis vi lykkes med det, når vi et helt andet sted hen.

Jonas Kroustrup pointerer dog, at det er vigtigt ikke at gøre den jyske fjordbys privilegium til pral:

- Fordi Vejle har en størrelse, der gør borgerinddragelse til et relativt overkommeligt projekt, og fordi byen ikke har en urbaniseringsgrad på 60 pct. om året som visse byer i Indien, men derimod har omkring én pct. nytilflyttere hvert år, kan vi omstille os sådan her. Og det er et stort privilegium.

Vejle er udvalgt af Rockefeller Foundation til at deltage i netværket '100 Resilient Cities' sammen med blandt andre New York, Rio de Janeiro og London. I netværket arbejder byerne med at blive mere robuste over for de fysiske, sociale og økonomiske udfordringer, der i stigende grad er en del af det 21. århundrede.   

Læs mere om Vejles resiliensstrategi her.