Aarhus trækker på skuldrene ad førsteplads på parallelliste - Ishøj kritiserer lister

AARHUS: Aarhus Kommune har med tre boligområder på listen over parallelsamfund i Danmark indtaget en førsteplads, som den kommune, der er repræsenteret mest.

Listen - der tidligere er blevet kaldt ghettolisten - blev offentliggjort fredag. Her gik Aarhus Kommune fra at have to områder på listen til tre med det nyligt tilføjede område Skovgårdsparken.

Men selv om antallet er øget, tager Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) ikke rigtig noget med fra listen.

- Vi følger faktisk udviklingen i de her områder meget mere minutiøst, end man gør på de parametre, der er på de her lister. Der er det vigtigt, der er en god udvikling på alle parametre, siger han.

Høj kriminalitet og lav beskæftigelse

Han understreger dog, at man ikke skal være naiv. Det er områder med massive problemer. Men det er noget, kommunen er bevidst om ud fra egen opmærksomhed på områderne og ikke listen over parallelsamfund.

Skovgårdsparken, Bispehaven og Gellerupparken er de tre områder på listen. Områder, som Bundsgaard påpeger har problemer med for høj kriminalitet og for lav arbejdsmarkedstilknytning.

- Men det, der er vigtigt for os, er ikke de her lister. Det er, at der er fremgang i områderne, siger han.

Ifølge Bundsgaard går det den rigtige vej på langt de fleste parametre målt af kommunen selv i områderne - særligt med arbejdsmarkedstilknytningen. Men det er også vigtigt, at kommunen stadig arbejder med udviklingen i området.

Også kritik fra Ishøj

Listen møder også kritik fra Merete Amdisen, der er borgmester i Ishøj. Vejleåparken i kommunen er et af listens nye navne.

- Helt overordnet synes jeg, at de her lister er absurde og kontraproduktive, og jeg tror ikke på, at de er med til at styrke arbejdet for boligområder, siger hun.

- Hvis man kigger på de fem kriterier, er der en positiv udvikling på tre af dem (i Vejleåparken, red), og så har der været en marginal stigning i antallet af dømte.

- Her har man flyttet grænsen fra sidste år til i år, så vi i år lige præcis kommer over grænsen, lyder det.

Merete Amdisen forklarer, at man i Ishøj Kommune har holdt sig ude af listen, fordi man de seneste 20 år har arbejdet målrettet på at styrke beboersammensætningen.

- Men det gode arbejde, vi har lavet, bliver på en måde ikke anerkendt, fordi man sidder på Slotsholmen og beslutter, hvilke kriterier der gør et boligområde godt at bo i, siger hun.

Kritik af listerne

Parallelsamfundslisten har tidligere fået kritik både under nuværende navn og det tidligere ghettolisten. Senest har kriterierne været under beskydning og opfordret til at blive gentænkt. Den melding kom i en kronik i Dagbladet Information i januar i år.

Bo Mouritzen, der er sekretariatsleder i Brøndby Strand Projektet, og Michael Buck-Barnes, der er formand for Brøndby Boligselskab, var de to underskrivere på kronikken.

Her lød det, at kriterierne ikke var fyldestgørende og ikke nødvendigvis var retvisende for, hvordan områderne udviklede sig, da ikke alle parametre tages i betragtning.

- Listerne fokuserer ensidigt på uddannelse, arbejde, straffeattest og etnicitet. Virkeligheden er langt mere kompleks, skrev de og tilføjede, at listerne er lavet på baggrund af statistik og ikke mennesker.

/ritzau/

Red: Rubrik og underrubrik ændret - samt afsnittet "også kritik fra Ishøj" tilføjet kl. 15.45