FREDERICIA: Som tidligere beskrevet har bostedet Kobbelgården 3 modtaget alvorlige underretninger om forråelse og magtanvendelse. Bostedet har nu fået forlænget sit skærpede tilsyn frem til februar 2025, efter Socialtilsyn Syd har konstateret en række nye og gamle problemer, herunder manglende ledelsesstruktur og høj støjbelastning, som påvirker beboernes trivsel. Tilbuddets ledelse er bemandet med midlertidige løsninger, efter to chefer er sagt op, hvilket har gjort ledelsen ustabil. Tilsynet kritiserer også, at personalet har utilstrækkelige faglige kompetencer og ikke altid følger en ensartet praksis. Det skriver JydskeVestkysten.
Chef for social- og beskæftigelsesområdet Henriette Korf Graversen erkender problemerne og arbejder på at få nye ledere ansat samt forbedre de ansattes faglige niveau, men hun er heller ikke overrasket over den nyeste kontrolrapport.
- Det kommer ikke som en overraskelse, at det skærpede tilsyn er blevet forlænget. Vi har arbejdet intenst med vores nye handleplan, men det er ikke noget, man kunne nå i mål med på to måneder. Det er et langt, sejt træk, så det er helt okay, at de giver os et tilsyn på seks måneder, fortæller hun til mediet.
lgn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.