ESBJERG / TØNDER: Det blev en kort periode, Tønders tidligere børnechef fik i Esbjerg Kommune, hvor han tiltrådte 22. februar. Han er allerede fritstillet, skriver JydskeVestkysten. En fejl i sagsbehandlingen førte i juni 2015 til, at Henrik Mølholm blev fyret som fagchef for Børn & Kultur i Tønder. Som myndighedschef i Familierådgivningen i Esbjerg er han nu fritstillet og varslet afskediget.
Af en mail til medarbejderne i Familie & Forebyggelse fra familie- og forebyggelseschef Jørgen Bruun fremgår det, at en høring hos ansættelsesudvalget har resulteret i, at Henrik Mølholm og Esbjerg Kommune har aftalt at afbryde samarbejdet, og at ophøret af samarbejdet ligger inden for prøveperioden.
'Familie- & Forebyggelse har behov for en markant profil som myndighedschef til at stå i spidsen for de store udfordringer på området. Selv om Henrik Mølholm har gjort et godt forsøg på at gribe fat i udfordringerne, har ansættelsesudvalget vurderet, at der til stillingen som myndighedschef skal ledes efter en person med andre personlige egenskaber', står der bl.a. i mailen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.