BRØNDBY: Brøndby Kommune trækker med øjeblikkelig virkning prisen for årets børne- og ungdomsleder 2014 tilbage, oplyser kommunen, efter der onsdag faldt dom i Glostrup Ret i en sag om seksuelle krænkelser, hvor den tidligere prismodtager var på anklagebænken.
'Hædring af kommunens frivillige er helt uforeneligt med de grove overgreb, som den pågældende nu er dømt for og prisen trækkes derfor tilbage af respekt for de berørte og kommunens mange frivillige ildsjæle, som yder et stort og betydningsfuldt arbejde med at skabe oplevelser og fællesskaber for kommunens børn, unge og voksne borgere' lyder det fra kommunen.
Brøndby Kommune har siden sigtelsen tilbage i marts 2017 fulgt sagen tæt og tilbudt hjælp til de berørte i den spejderklub, hvor manden har fungeret som frivillig spejderleder. I og med at manden har været frivillig i Brøndby, er Brøndby Kommune ikke direkte involveret i sagen, men har i forbindelse med sigtelsen været i tæt dialog med politiet og de involverede parter.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.