Siden 1971 har der hvert år været stigende offentlige driftsudgifter, men i første halvår 2016 er der et fald i forhold til første halvår 2015. Driftsudgifter omfatter bl.a. aflønning af offentligt ansatte, forbrug i produktion samt løbende overførsler som fx folkepensioner, førtidspensioner, arbejdsløshedspenge, kontanthjælp og SU. Driftsudgifterne steg meget i 2009 bl.a. på baggrund af stigende udgifter til løbende overførsler forårsaget af finanskrisen. Siden 2011 har stigningerne i driftsudgifterne været begrænsede, og ser nu ud til at kunne ende med et fald i 2016.
2. kvartal 2016 blev for øvrigt domineret af to store begivenheder, børsnoteringen af DONG d. 9. juni og Brexit d. 23. juni. Børsnoteringen af DONG medførte store kursstigninger i statens aktieportefølje, og dermed et fald i nettogælden. Brexit trak i modsat retning via en øget efterspørgsel efter danske statsobligationer.
Den forgangne uges ellers mest omtalte statistiknyhed var, at danskerne i det store og hele er rigtig godt tilfredse med deres liv, og at de har en stærk tro på fremtiden.
Den danske livskvalitetsundersøgelse viser det forhold, som kan genfindes i mange internationale undersøgelser - den såkaldte aldersbetingede U-kurve. Folk starter voksenlivet relativt positivt, hvorefter tilfredsheden daler en smule, efterhånden som man stifter familie og får børn. Tilfredsheden stiger igen, når man nærmer sig og passerer pensionsalderen.
Undersøgelsen viser også tydeligt, at tilfredsheden med livet stiger med stigende indkomst.
Kun en vis ligeløn i kvindefag
Mænd tjener mere end kvinder. Det ses tydeligt af, at mandlige lønmodtagere i 2015 havde en gennemsnitlig timeløn på 269 kr., mens den kun var 233 kr. for kvindernes vedkommende. Mænd tjente således i gennemsnit 36 kr. mere i timen end kvinder, svarende til 15 pct.
Lønforskellen i mændenes favør var særligt stor inden for arbejdsfunktioner, der i forvejen er kendetegnet af høje lønninger, fx inden for finans- og økonomi, marketing og PR, samt advokater, dommere og læger.
Det er kun inden for områder, hvor kvinderne er dominerende, at der kan konstateres en vis form for ligeløn, fx omsorgsarbejde. I de jobs, hvor kvinder tjente mere end mænd, var lønforskellen ift. mænds løn dog væsentligt mindre end i de højtlønnede jobs, hvor der var en stor lønforskel i mændenes favør.
Inflationen i Danmark var i august et stort rundt nul. I EU steg inflationen sig op på 0,3 pct. Måneden før var inflationen 0,1 pct. i Danmark, mens den var 0,2 pct. i EU.
I EU er det priser på teletjenester og fjernvarme, der bidrager mere til inflationen end i Danmark. I Danmark er det især leje af sommerhuse og tjenester i forbindelse med kultur, der bidrager mere til inflationen end i EU. Fratrækkes energi og ikke-forarbejdede fødevarer, hvilket er en ofte anvendt indikator for den underliggende inflationstakt, var inflationen i august 0,5 pct. i Danmark, 0,7 pct. i EU og 0,8 pct. i euroområdet.
Koncentreret erhvervsliv
Alt peger på, at der er sket en opbremsning på arbejdsmarkedet. Med 100 færre lønmodtagere i juli end i juni er det første gang siden foråret 2013, at lønmodtagerbeskæftigelsen ikke stiger fra én måned til den næste. Dette modsvares af opbremsningen af faldet i bruttoledigheden i juli måned.
Det stort set uændrede antal lønmodtagere er et resultat af et relativt kraftigt fald i den offentlige sektor og en stigning i virksomheder og organisationer. I virksomheder og organisationer, som domineres af private virksomheder, steg antallet af lønmodtagere med 1.400 personer fra juni til juli, hvilket svarer til 0,1 pct. I den offentlige sektor er antallet af lønmodtagere faldet med 1.500 i den seneste måned.
Der tales meget om, at Danmark er domineret af små og mellemstore virksomheder. Det er også sandt, men man skal alligevel være opmærksom på, at der trods alt er en vis koncentration i dansk erhvervsliv. I 2014 udgjorde de tusind største virksomheder i Danmark, såvel koncerner som enkeltstående firmaer målt på antal ansatte, 1 pct. af alle virksomheder, men beskæftigede 50 pct. af alle privatansatte, udbetalte 52 pct. af lønnen, bidrog med 53 pct. af værditilvæksten, stod for 61 pct. af den private sektors investeringer og 69 pct. af vareeksporten.
De fire største virksomheder havde alle over 10.000 ansatte; den mindste ca. 140. Af top-1.000 virksomhederne var 746 koncerner, mens 254 var enkeltstående firmaer.
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
