LEJRE: Integrationen af flygtninge i Lejre Kommune bliver markant bedre, når de relevante aktører har et godt samarbejde. Sådan er konklusionen efter et tre-årigt projekt foretaget af Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors i Lejre og fire andre kommuner.
Projektet 'Lokalsamfundet bygger bro' har udviklet og styrket det strategiske samarbejde mellem kommune og civilsamfund om den gode modtagelse af flygtninge, lyder det fra kommunen.
- Projektet har handlet om at få forskellige, gode kræfter lokalt til at tale med hinanden og hjælpe hinanden med at skabe den bedst mulige modtagelse af de flygtninge, som er kommet til Lejre Kommune. Uden det gode samarbejde med de frivillige og erhvervslivet var vi ikke kommet nær så langt, som vi er i dag. 'Lokalsamfundet bygger bro' har f.eks. fået flere flygtningebørn integreret i foreningslivet. Der har også været møder med erhvervslivet, som har bidraget til, at flere af vores flygtninge i dag er i job eller praktik, udtaler formand for Udvalget for Job & Arbejdsmarked, Christian Plank (SF).
I løbet af projektperioden har særligt bibliotekerne, Jobcentret, Borgerservice og Familiehuset haft et tæt samarbejde med borgere, frivillige foreninger og erhvervslivet.
Projektet er udført af Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp og er udover Lejre gennemført i Kolding, Ringkøbing-Skjern, Rudersdal og Aalborg. Projektet er netop afsluttet og har kvalificeret metoder og modeller for det lokale samarbejde.
Projektet afsluttes i marts 2017, og Udlændinge- og Integrationsministeriet har finansieret projektet, LG Insight har siden projektstart været tilknyttet som ekstern evaluator.
Resultaterne af projektet er en lang række konkrete og håndgribelige anbefalinger, som er samlet i et metodekatalog, som andre kommuner og civilsamfund kan lade sig inspirere af. Se hele metodekataloget med alle anbefalinger.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.