Der skulle kun gå tre dage fra Dagpengekommissionens rapport blev offentliggjort mandag, til en aftale om et nyt forsikringssystem for de ledige var forhandlet på plads mellem Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti.
Aftalen indebærer blandt andet, at det maksimale antal karensdage, hvor de ledige ikke modtager dagpenge, bliver på tre dage om året mod de otte, som Dagpengekommissionen lagde op til. Tre årlige karensdage var det antal, som fagbevægelsens kommissionsmedlemmer anbefalede i en mindretalsudtalelse.
Aftalen lægger sig i det hele taget tæt op ad Dagpengekommissionens anbefalinger.
Nye optjeningsregler
Således indføres der en månedsbaseret beskæftigelseskontomodel med fleksibel genoptjening. Opnås beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden, kan det forlænge retten til dagpenge, når den ordinære toårige dagpengeperiode er opbrugt. Forlængelse af dagpengeperioden sker i forholdet 1:2, og forlængelsen kan højest være på et år.
Ligeledes indføres en indkomstbaseret optjening af dagpengeret for personer, der ikke i forvejen er i berøring med dagpengesystemet.
Med nuværende regler optjenes og genoptjenes dagpengeretten på baggrund af et års fuldtidsbeskæftigelse (1.924 timer inden for tre år). Fremover skal dagpengeretten første gang optjenes på baggrund af indkomst svarende til 212.400 kr. inden for de seneste tre år. Dog kan man ikke optjene dagpengeret på mindre end 12 måneder, uanset indkomstniveau. Skæringsbeløbet er således 17.700 kr. pr. måned, som vil give ret til dagpenge efter ét år. En lavere løn end det vil kræve en længere optjeningsperiode for at opnå dagpengeret.
Hvad angår supplerende dagpenge anbefalede Dagpengekommissionen, at de forbruges i måneder i stedet for uger, og at reglerne om overskydende timer afskaffes. Dette skal belyses nærmere, har de tre partier aftalt. De ønsker en nærmere udredning af konsekvenserne af Dagpengekommissionens anbefaling, før de måtte lægge sig fast på en ny model for supplerende dagpenge og overskydende timer, som de i øvrigt er enige om 'skal holdes indenfor aftalens samlede økonomi og samlede strukturelle beskæftigelsesvirkning', som det hedder i aftaleteksten.
Flere penge til området
Karensdage er en væsentlig del af finansieringen af den systemomlægning, som kommissionen foreslår, og en sænkning af antallet kræver derfor, at der findes penge andre steder.
En del af dem findes ved at nedsætte dimittendsatsen til 71,5 pct. af dagpengemaksimum for ikke-forsørgere mod 82 pct. under de nugældende regler. Dimittender der er forsørgere vil fortsat få de 82 pct. Adgangen til dimittendordningen er uændret, at man skal have gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed.
Aftalen betyder samtidig, at der skal tilføres penge til dagpengesystemet fra andre områder. Det var ikke det udgangspunkt, som Dagpengekommissionen oprindeligt var blevet bedt om at opfylde, men de aftalte ændringer betyder at der kommer til at mangle 300 mio. kr. årligt fra 2017 og frem. De tre partier har forpligtet hinanden på at finde disse penge, og det vil i praksis ske i foråret 2016 parallelt med vedtagelsen af de lovforslag der implementerer dagpengeaftalen, således at den konkrete udmøntning på finansloven for 2017 kommer på plads allerede på det tidspunkt.
Læs eller download den komplette aftaletekst her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
