KØBENHAVN: I slutningen af maj bad Københavns overborgmester, Frank Jensen, statsministeren om hjælp til det massive problem med tilrejsende østeuropæere, der tigger og sover i byrummet - og i går blev en ny tiggerlov så hastevedtaget.
- Det, synes jeg, er helt rigtigt af regeringen, siger Frank Jensen (S) til DR København.
Før lovændringen fik tiggere først en advarsel og ved gentagne tilfælde af tiggeri syv dages betinget fængsel.
Men efter gårsdagens lovændring får tiggerne straks to ugers ubetinget fængsel, hvis der foregår det, som regeringen kalder 'utryghedsskabende tiggeri' i gågader, ved stationer og supermarkeder eller i offentlige transportmidler.
- Det kan have en præventiv virkning, siger Frank Jensen til DR København.
- Vi ved selvfølgelig godt allesammen, at det ikke er hele løsningen på det meget stigende antal immigranter fra Øst- og Centraleuropa, der lever et usselt liv på gaden. Det er selvfølgelig meget synd, men det er også noget, vi ikke kan have i København, fortæller han til DR København.
Frank Jensen efterlyste i slutningen af maj måned hjælp fra statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) side, fordi problemerne med østeuropæere, der soov på gaden, i København var blevet så massive.
- Det er godt, at Folketinget har skærpet lovgivningen der, hvor man har en meget aggressiv adfærd. Hvor man møder op i toget, og man går rundt og har en støjende adfærd, der for de fleste vil være meget krænkende, siger han til DR København.
Dog ærgrer han sig over, at loven også rammer de danske hjemløse:
- Det er selvfølgelig ærgerligt, at man ikke kan lave en sådan lov, uden at det rammer alle, siger han til DR København, men føler sig overbevist om, at politiet vil kunne skelne mellem tiggeri og den utryghedsskabende tiggeri:
- Det, at der er en dansk hjemløs, som sætter en kop frem, det har jeg svært ved at se kan være utryghedsskabende. Så jeg tror, det finder sin løsning i praksis fra politiet og domstolenes side, siger Frank Jensen til DR København.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.