I 2021 har der på flere af de områder, den juridiske tænketank Justitia beskæftiger sig med, været eksempler på forbedringer af retssikkerheden og bedre beskyttelse af borgernes rettigheder. Det fremgår af tænketankens årlige analyse af retssikkerheden.
Flere har ansat en borgerrådgiver eller forbedret deres eksisterende borgerrådgiverfunktion, så 78 kommuner nu har en, hvilket Justitia ser som en væsentlig forbedring af retssikkerheden. 29 af de i alt 47 kommuner, der til sammen fik 86,6 mio. kr. i støtte fra staten, havde ikke i forvejen en borgerrådgiver.
Yderligere blev det pr. 17. december 2021 lovpligtigt for kommunerne at oprette en whistleblowerordning, hvilket gav anledning til diskussioner i mange kommuner og meget forskelligartede løsningsmodeller. Først på året sidste år havde blot 22 kommuner en whistebloweordning.
Retssikkerheden på socialområdet halter
De gode takter til trods er der et hul i borgernes retssikkerhed, konkluderer Justitia, med henvisning til sagen om en elitesvømmer fra Lolland, hvor det i en højesteretsdom fra april sidste år blev slået fast, at kommunen ikke skulle betale tortgodtgørelse til en handicappet pige, der ulovligt havde fået frataget en ledsagerordning.
Dermed vil det heller ikke fremadrettet få økonomiske konsekvenser for kommunerne at ignorere deres forpligtelser og Ankestyrelsens afgørelser i lignende situationer, lyder det i analysen.
Justitia foreslår derfor en godtgørelsesordning for ”velfærdstab”, der både vil virke præventivt og give borgeren et økonomisk plaster på såret.
Regler for magtanvendelse er for svære at forstå
Ogå risikoen for overflødig magtanvendelse mod anbragte børn og unge giver anledning til panderynker. Grænserne for lovlig og ulovlig magtanvendelse er uklare, og reglerne på området er komplicerede, fastslår Justitia.
Det gør det svært for medarbejdere og ledere på et anbringelsessted at forstå og anvende reglerne i praksis, hvilket fører til fejl. Dels bliver mange magtanvendelser ikke indberettes, dels mangler der en koordineret og systematiseret opfølgning.
Samtidig bliver socialtilsynet med børn og unge udført meget forskelligt fra region til region, hvilket også svækker gruppens retssikkerhed. Derfor anbefaler Justitia et samlet socialtilsyn, der samtidig kan bidrage til at skabe bedre kvalitet i anbringelserne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.