REBILD: En 64-årig nordjysk mand er mandagved Retten i Aalborg blevet idømt ubetinget fængsel i ét år og seks måneder for over 40 forhold: At have stjålet smykker og andre værdier for omkring 900.000 kroner fra de ældre, han passede som hjemmehjælper i Rebild Kommune, skriver Nordjyske.
Den 64-årige udbad sig betænkningstid med hensyn til at anke dommen. Manden er stærkt nedtrykt og i øjeblikket indlagt til behandling i psykiatrien. Han blev i retten beskrevet som både venlig og vellidt i jobbet.
Mandens forklaring om, at en del af effekterne, som politiet fandt ved ransagning på hans bopæl, var arv fra hans mor, fandt retten utroværdig. Der var nemlig så godt som ingen værdier i boet efter mandens mor og far, kun et beløb på 1500 kroner. Ud over fængsel er manden blevet dømt til at betale erstatning til boet efter en stribe af de ældre borgere, som han bestjal. Han skal også betale sagens omkostninger.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.