Ansatte i omsorgsjob bliver sparket, skubbet, slået, bidt, nevet, kradset eller udsat for endnu voldsommere former for fysisk vold. Det bliver de i stigende omfang, selv om der har været fokus på forebyggelse de senere år.
Halvdelen af de ansatte på plejehjem, i psykiatrien og på handicapområdet har været udsat for mindst én voldsepisode inden for det seneste år, og for nogle sker det dagligt eller ugentligt. Det viser en undersøgelse blandt fagforbundet FOAs medlemmer.
- Det går den forkerte vej med voldstallene. Travlhed, for få ressourcer og for lidt tid til at berolige, er noget af det, der får dem til at stige, siger Lars Peter Andersen, der er psykolog ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, til Fagbladet FOA.
Han mener også, at de ansatte er blevet mere bevidste om, at vold er noget, de ikke vil finde sig i. Tidligere blev det i et vist omfang anset for et arbejdsvilkår, når man havde med syge mennesker at gøre.
Stigningen i volden er mest markant på ældreområdet. 54 pct. af de ansatte på plejehjemmene har været udsat for vold inden for det seneste år. For to år siden var tallet 47 pct. Men også hjemmeplejen melder om betydeligt mere vold, end i en tilsvarende undersøgelse for bare to år siden.
Regeringen har afsat 400 mio. kr. til en række indsatser for at forebygge vold på botilbud.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.