AALBORG: Aalborg Kommune vil ikke trække i sociale ydelser, hvis man får hjælp af venner eller spiser sammen med eks-partneren for at samarbejde om fælles børn. Det skriver Avisen.dk.
Det er ellers muligt for kommunerne at trække i kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp, hvis modtageren af ydelsen får for meget praktisk hjælp. Men i Aalborg har kommunen nu meldt ud, at medmindre man har fælles adresse og selv siger, man samlevende, så bliver man set som enlig og får ydelse efter det.
Udmeldingen kommer, efter Avisen.dk rejste sagen om de nye regler for modtagere af kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp. De betyder, at samlevende har ret op til 2.000 kr. mindre i boligstøtte end enlige. Samtidig er det en del af loven, at man skal følge de stramme regler om samliv, som er kendt fra børnetilskud til enlige.
Her har reglerne i årevis givet problemer, fordi man kan blive set som samlevende med en person, selvom man ikke har hverken fælles adresse, sex eller fælles økonomi. Men kommunen kan vurdere, at man har samme fordele praktisk og økonomisk som samlevende.
Det har fået Mødrehjælpen til at kritisere lovgivningen for at være for uklar. Blandt andet har organisationen set et eksempel på nogle, der spiste aftensmad sammen en gang om ugen og blev set som samlevende.
I Aalborg er svaret nu blevet, at det som udgangspunkt vil være sådan, at hvis der er to voksne på adressen, og ydelsesmodtageren selv erklærer, at der er samliv, så går man ud fra det. Ellers er man som udgangspunkt enlig.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.