VIBORG: Socialtilsyn Midt har indgivet et påbud mod aflåste døre til døgninstitutionen Egeskovhus. Det vækker kritik fra byrådspolitikere og en kommunechef, der stiller sig uforstående, skriver Viborg Folkeblad.
Egeskovshus er et aflastnings- og botilbud til børn med nedsat funktionsevne. Institutionen havde som konsekvens af en ulykke, hvor en syvårig svært handicappet pige druknede, valgt at alle døre skulle udformes så kun voksne kunne åbne og lukke dem. Det skulle begrænse risikoen for lignende ulykker, men Socialtilsyn Midt henviser til grundlovens bestemmelser om retten til personlig frihed i sin begrundelse for påbuddet.
I sidste uge kom det frem, at Socialtilsyn Midt havde givet et lignede påbud til bostedet Sølund i Skanderborg. Politikere og især de pårørende til beboerne var kritiske overfor tilsynets beslutning. Her mente man, at låsningen af nogle beboeres havedøre, var med til at give tryghed og mindske risikoen for at en beboer ville forlade bostedet på egen hånd.
Rettelse: Det er pr. dato d. 26/1 blevet redaktionen bekendt, at Landsbyen Sølund endnu ikke har modtaget et påbud mod at låse dørene. Der er rettet i rubrikken, og skal ses bort fra i brødteksten - jlb.
jlb
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.