SVENDBORG: Svendborg har fundet sin nye socialchef i den 51-årige Hasse Jacobsen i egne rækker. Siden 2011 har han nemlig været ansat i Svendborg Kommune, hvor han først var centerleder i Center for Handicap og siden blev områdeleder i Socialafdelingen Botilbud. Og det er altså den stilling, han forlader 1. november, hvor han skifter til socialchef-stolen, som afløser for den mangeårige socialchef Finn Boye, der er gået på efterløn.
Den nye socialchef har også andre meritter end bare kommunal ledelse. Bag sig har han blandt andet en titel som cand.mag. i litteraturvidenskab samt en vindertitel fra TV-quizzen Jeopardy. Derudover har han en udpræget interesse for Japan, som han har besøgt otte gange.
På det professionelle CV kan man derudover læse, at Hasse Jacobsen har en fortid som højskolelærer og viceforstander på Bogense Folkehøjskole – i dag Nordfyns Højskole. Man kan også læse, at han tidligere har arbejdet hos Fyns Amt, så Odense Kommune og senere Svendborg Kommune. I begge kommuner arbejdede han indenfor det sociale område. Først i amtet på det socialpsykiatriske botilbud Tornbjerggård, siden og siden som souschef på Behandlingscenter Odense.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.