KL i topartsforhandlinger om bedre integration

Parallelt med trepartsforhandlingerne med arbejdsgivere og lønmodtagere indleder regeringen torsdag også topartsforhandlinger med KL. Ligesom trepartsforhandlingerne er fokus for topartsforhandlingerne integrationen af flygtninge.

Kommunerne forventes at modtage op mod 17.000 flygtninge i år, og det er vigtigt, at kommunerne ikke mødes 'med urealistiske krav' til indsatsen, lyder det fra regeringen, der lægger op til at give kommunerne mere fleksible rammer, så den enkelte kommune blandt andet kan tilrettelægge sprogindsatsen bedre og hurtigere placere flygtningene i boliger.

Regeringen vil samtidig bruge ventetiden mellem, at en asylansøger bor på et asylcenter og flytter ud i en kommune med flygtningestatus. Asylansøgernes kompetencer skal hurtigt afdækkes, så de kan blive placeret i en kommune, der efterspørger kompetencerne.

Fra tre til et år
Tiltagene skal gøre opgaven mere overkommelig for kommunerne, pointerer udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V):

- Vi skal kigge hele integrationsindsatsen efter i sømmene, og vi skal luge ud i unødvendigt bøvl og bureaukrati, der står i vejen for at få flere flygtninge i arbejde.

Det treårige integrationsprogram skal skæres ned til et enkelt år - med mulighed for forlængelse i yderligere fire år. Det første år skal have entydigt jobfokus og virksomhedsrettet indsats.

Det nuværende krav om 37 timers aktivering om ugen sløjfes, og flygtninge skal i stedet ud på en virksomhed senest efter to uger og i mindst 15 timer om ugen.

- Det er positivt, at regeringen nu vil tale om integration med kommunerne. Det er en stor udfordring her og nu. Redskaberne har ikke været tilstrækkelige hidtil, og nu bliver udfordringen mange gange større. Så der skal tænkes nyt, siger KL-næstformand Jacob Bundsgaard (S).

- Vi er selvfølgelig nødt til at forholde os til økonomien, når presset på kommunerne er så stort, som det er tilfældet på nuværende tidspunkt. Det øgede antal af flygtninge og familiesammenførte medfører store udgifter på stort set alle kommunale serviceområder. Det er i høj grad noget af det, vi vil lægge op til at drøfte med regeringen i dag, siger Bundsgaard.

Redskaberne er ikke tilstrækkelige
Regeringen foreslår blandt andet en midlertidig forhøjelse på 50 pct. af grundtilskuddet til flygtninge og familiesammenførte for at understøtte økonomien for de kommuner, der modtager mange flygtninge. Samtidig vil regeringen forhøje det resultattilskud, som udløses, når en kommune får en flygtning i job eller uddannelse.

- Den fokuserede finansiering kan være en udmærket måde at målrette finansieringen mod de kommuner, der især løfter opgaven med at håndtere flygtningepresset. Men det er jo samtidig en ordning, som kommunerne finansierer inden for egne rammer. Så det løser ikke problemet med, at det øgede antal flygtninge trækker penge ud af den samlede kommunale økonomi. Det løser ikke noget at fodre hunden med sin egen hale, siger Jacob Bundsgaard og fortsætter:

- Gruppen af flygtninge har mere vanskelige vilkår end andre grupper i forhold til at komme i job. De hidtidige redskaber i værktøjskassen har ikke været tilstrækkelige, og det vil næppe ændre meget på udfordringen, at resultattilskuddet øges og forlænges. Der er i forvejen betydelige incitamenter til at få flygtningene i arbejde, og løsningen ligger ikke på den kommunale side alene. Alle arbejdsmarkedets parter nødt til at tage et øget ansvar.

- Kommunerne står med en stor udfordring med at skaffe midlertidige og permanente boliger. Vi er enige med regeringen i, at der for at løse boligudfordringen bør ses på både lempelser inden for de nuværende rammer samt på nye tiltag. Men jeg savner en præcisering af, hvad disse nye tiltag skal indeholde, og ikke mindst hvordan finansieringen skal se ud.

Ritzau