Klage over jobkonsulent for forskelsbehandling afvist

Et møde mellem en jobkonsulent og en kvinde med anden etnisk oprindelse end dansk tilbage i januar 2015 gik så skævt, at det endte som en sag hos Ligebehandlingsnævnet. Nævnet har nu afvist en klage fra kvinden, fordi hun ikke kan bevise, at hun blev forskelsbehandlet.

Kvinden mener, at hun blev udsat for diskrimination/chikane/racistisk behandling under mødet med jobkonsulenten. To måneder efter mødet klagede hun til jobkonsulentens teamleder, og her gengav hun nogle udsagn fra jobkonsulenten om hendes etniske oprindelse, religion og kompetencer i forhold til at skrive på dansk.

'Kvinden blev endvidere spurgt om, hvorvidt hun går med tørklæde, og hun blev vejledt til at oplyse i sin jobansøgning eller til samtaler, om hun går med tørklæde og om, hvorvidt der skal tages hensyn til mad i kantinen. Det var klagers opfattelse, at hun ved at nævne disse forhold selv ville lægge op til at blive fravalgt, idet arbejdspladserne må tænke, at hun er selvoptaget og lægger vægt på forskellighed og dermed ikke passer helt ind,' fremgår det af nævnets fremstilling af sagen.

Ifølge kvinden opfordrede jobkonsulenten hende også til at lade en person med etnisk dansk oprindelse gennemgå hendes cv, så det var skrevet på perfekt dansk.

Alligevel ikke god nok
Kvinden skrev i brevet til teamlederen, at hun var meget påvirket af samtalen.

'Hun satte spørgsmålstegn ved, hvorfor hun skal bruge energi, kræfter og tid på at søge arbejde, når hun alligevel ikke er god nok og ikke vil blive accepteret. Klager spurgte retorisk, om hun virkelig skulle ændre sit navn, blege sin hud og smide sit tørklæde for at assimilere med etniske danskere, før der er jobmuligheder. Hun undrede sig tillige over, om hun uanset sine kvalifikationer bliver ved med at være anderledes, og hvorfor hendes ansøgninger skal skrives på andre måder end etnisk danskeres ansøgninger, hvormed ansøgningerne bliver særbehandlet af virksomhederne,' fremgår det af sagsfremstillingen.

Teamlederen svarede kvinden, at han beklagede hendes oplevelse, og han forsikrede, at alle ansatte arbejder på den bedst mulige kommunikation med borgerne, og at alle behandles ens.

Jobkonsulenten huskede det anderledes
Jobkonsulenten selv kunne ikke genkende beskrivelsen af mødet. Hun huskede, at de havde snakket om, hvor meget af kvindens cv der skulle oversættes fra engelsk, om hendes muligheder som nyuddannet og om eventuel brug af praktikker til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. 

Den udlægning fik kvinden til at føle sig fremstillet som en, der ikke forstår dansk. 

'Klager føler sig til grin. Hun blev ikke taget seriøst. Jobkonsulenten var provokerende over for hende, idet jobkonsulenten gjorde en stor indsats for, at klager skulle føle sig forskellig i forhold til etniske danskere. Jobkonsulenten fik klager til at føle, at hun ikke er dansk nok,' har hun forklaret Ligebehandlingsnævnet.

Kommunen har modsat beklaget, at kvinden har haft den beskrevne oplevelse. Men den fastholder, at jobkonsulenten ikke har haft til hensigt at give kvinden en dårlig oplevelse.

Vil kræve søgsmål
Da påstand står mod påstand, og der ikke findes nogen dokumentation, afviser Ligebehandlingsnævnet at tage stilling til denne del af klagen. Det vil kræve vidneforklaringer at få forløbet klarlagt, og det kan kun ske ved domstolene, skriver nævnet.

En anden del af kvindens klage handler om forløbet efter hendes klage, hvor hun føler, at kommunen bevidst trak sagen i langdrag. Kommunen beklager da også, at hun ikke fik råd og vejledning i forhold til sine muligheder for at klage yderligere. Men nævnet finder, at det ikke tyder på, at kvindens etniske oprindelse har haft betydning for behandlingen af klagen. Derfor får klageren ikke medhold.