Et rekordhøjt antal tvangsbortadoptioner bliver påvirket af de fordele, det kan have for kommunernes økonomi, mener seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Annette Faye Jacobsen. Hun vurderer overfor Jyllands-Posten, at kommunerne tyer til drastiske beslutninger i stedet for at kigge nærmere på den enkelte sags omstændigheder.
Eva Naur Jensen er lektor på juridisk Institut ved Aarhus Universitet og er enig med kritikken fra Institut for Menneskerettigheder. Hun udtrykker en frygt for, at det i bund og grund handler om økonomien, da en bortadoption betyder, at kommunen fralægges det økonomiske ansvar for barnet. "Det er dyrt for myndighederne at have et barn anbragt i 18 år eller mere. Det er stort set gratis at bortadoptere det, for her er det de nye adoptivforældre, der skal varetage omsorgen, ansvaret og de økonomiske forpligtelser over for barnet," siger hun.
Lige nu er folketinget i gang med at behandle et lovforslag om, at kunne tvangsbortadoptere børn, før de bliver født. Det bør droppes, ifølge Institut for Menneskerettigheder. De mener, det er at gå for vidt, og påpeger blandt andet, at forældrene kan nå at ændre sig frem til barnets fødsel. I den forbindelse henviser Instituttet til en sag fra 2019, hvor Menneskerettighedsdomstolen dømte Norge for brud på menneskerettighederne, da de krænkede retten til familieliv, idet de tvangsbortadopterede en treårig dreng.
Rekordmange børn er i 2022 blevet bortadopteret ved tvang. I alt er 32 børn blevet tvangsbortadopteret frem til 4. december. Det er fem flere børn end året før og det hidtil højeste antal på et år, fortalte Jyllands-Posten for en måned siden.
Antallet af bortadoptioner har været i stigning siden 2015. Det kan derfor ikke nødvendigvis tillægges Mette Frederiksens (S) nytårstale for tre år siden, hvor hun ellers udtalte sig om børns vilkår i forbindelse med bortadoptioner, der sker for sent. Hun påpegede i sin tale, at børnenes vilkår skal være den ultimative prioritering, hvilket ifølge hende betyder, at der skal ske flere bortadoptioner.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
