Madkurv med hjem fra hospitalet: Sådan gik forsøget

AARHUS / MIDTJYLLAND: Ældre patienter indlagt på Aarhus Universitetshospital er, i samarbejde med Aarhus Kommune, i gennem et halvt års tid blevet vurderet på, om de var i risiko for underernæring og dermed kunne have gavn af at få en madkurv med hjem fra hospitalet ved udskrivelsen, oplyser Sundhed og Omsorg i Aarhus.

Forsøget med 30 borgere viser, at der er brug for et endnu større fokus på forebyggelse og tættere samarbejde mellem hospital og kommune, så endnu flere patienter får gavn af bedre ernæring, lyder det:

Sundhed og Omsorg vil desuden gå til budgetforhandlinger i efteråret for at finde midler til at hæve serviceniveauet i hjemmeplejen, så borgere i risiko for underernæring bliver besøgt flere gange dagligt.

 - En del af de borgere, der opfyldte kriterierne for at få en madkurv med hjem fra hospitalet, havde trods madkurven svært ved at komme til hægterne. Der var borgere, der var så syge og underernærede, at madkurven i sig selv ikke havde betydning for eventuelle fremtidige genindlæggelser. Det har bekræftet os yderligere i, hvor vigtigt samarbejdet mellem kommune og hospital er, når borgere er småtspisende eller underernærede og ikke har kræfter til at bede om hjælp, siger centerchef Anette Schouv Kjeldsen fra Aarhus Universitetshospital

- Sygeplejens og hjemmeplejens indsats for at holde øje med kendte borgeres vægt og madvaner er vigtig at holde fast i og forbedre endnu mere. Det er altafgørende, at vi agerer i tide for at kunne forebygge underernæring, sygdom og indlæggelser. Samarbejdet med hospitalet har gjort os klogere og givet os nye ideer. Det er et spørgsmål om, hvem der møder borgeren først, tager ansvaret på sig og giver stafetten videre, siger Susanne Sejr, områdechef for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.  

Forsøget med madkurv fører til en række anbefalinger til hospital og kommune om opsporing, ernæringsvurderinger, ernæringsstøtte samt koordinering af indsatserne. Der vil ske opfølgning i hospitalets Ernæringsråd og kommunens Ernæringsklynge, sådan at erfaringerne fra forsøget kan komme borgere til gode. 

I madkurven var der tilberedt mad til fire døgn, der indeholdendte hoved- og proteinrige mellemmåltider. Det kommunale køkken 'Smilets Mad' udviklede, producerede og fik på forhånd leveret madkurvens indhold til hospitalet. Hospitalskøkkenet pakkede kurven og sørgede for at sende den til afdelingerne, således at den kunne følge med de udvalgte borgere hjem ved udskrivelsen. 

Udover maden blev ernæringstilstanden fulgt op med tre samtaler med en diætist i løbet af otte uger efter udskrivelsen.  

Forsøget havde til formål at undersøge, om mad med hjem til de første døgn kunne give borgere, der bor alene, bedre mulighed for at komme til hægterne efter sygdom og derved undgå genindlæggelser.  

Cirka halvdelen af de inkluderede borgere var ikke kendte i kommunens hjemmepleje før indlæggelserne.  

Borgernes vægt, fysiske formåen og selvhjulpenhed blev målt i forsøget, og en tredjedel af borgerne kunne holde vægten efter udskrivelsen og fortalte, at madkurven indeholdte smagfulde retter og var en hjælp de første dage. Der var desværre også borgere inkluderet i forsøget, der var for svækkede og ikke magtede at deltage i undersøgelserne. Deres resultater indgår derfor ikke af forsøget. 

Kost- og Ernæringsforbundet har udover Aarhus Universitetshospital og Aarhus Kommune givet midler og gjort forsøget muligt, ligesom der har været sponsoreret proteindrikke og andre mellemmåltider fra private virksomheder. Forum for Underernæring har interesseret fulgt forsøget i Aarhus og nye kontakter med relevante aktører er opstået.

ka