Flere medier har den seneste tid beskæftiget sig med magtanvendelser på udsatte børn og unge området. Senest bragte DR fredag aften (3/1) et interview med blandt andre undertegnede og med Socialpædagogernes formand Benny Andersen.
Uanset om interessen er medieskabt eller om den skyldes, at enkeltpersoner har følt sig kaldet til at benytte juleferien til at trække en gammel traver op af hatten, så er både flere af de nævnte eksempler og timingen uheldig.
Lad mig indledningsvist slå fast, at magtanvendelser i det socialpædagogiske arbejdsfelt er et både komplekst, dilemmafyldt og følsomt område. Når en medarbejder er nødt til at bruge en magtanvendelse, ligger der, udover et grundigt kendskab til det enkelte barn og til den sammenhæng, barnet befinder sig i, også en konkret risikovurdering bag indgrebet. En risiko, der i bredeste betydning omfatter ønsket om at beskytte andre mennesker - barnet selv, andre børn, andre voksne, den voksne selv ... og offentligheden.
Det er mit klare indtryk, at der af mange grunde foregår et betydeligt refleksionsfremmende og etik-opbyggende arbejde rundt omkring på vores medlemsinstitutioner for at undgå både ikke-tilladte magtanvendelser og passivitet.
Må aldrig blive metode
Lovgivningen legitimerer magtanvendelser, hvis situationer udvikler sig til 'uforsvarlighed', og hvis et barn er i risiko for at gøre skade på sig selv eller andre.
I vores verden skal magtanvendelser desuden altid tænkes som omsorg og beskyttelse af barnet - og må naturligvis aldrig blive en metode. Hverken som straf eller misforstået forsøg på at forløse en konflikt.
Tilbage til det med timingen: Der pågår for øjeblikket og har gjort det et par år - et udvalgsarbejde under Socialministeriet, hvor kolde og varme hænder mødes for at vurdere, om den lovgivning og den bekendtgørelse, vi har på området, kan forbedres. Det er udvalgets medlemmer magtpåliggende - vi ved det, fordi der sidder rigtig mange både forstandige og anstændige mennesker i udvalget - at gå efter, at eventuelle forbedringer skal komme de udsatte børn og unge til gode.
One size doesn't fit all
De nævnte eksempler (om anbragte børn, der kaster med mad, spiller høj musik og begår butikstyveri) kunne trænge til at blive behandlet med flere nuancer. I den virkelige verden vil det kunne ske, at en medarbejders fravalg af indgriben - også i disse situationer - vil være tæt på tjenesteforsømmelse.
Handlingslammelse og afmagt hos medarbejderne tjener heller ikke børnenes sag - hverken på kort eller langt sigt.
På dette område gælder IKKE 'one size fits all', hvilket i sagens natur gør beskrivelsen af, hvad man må og ikke må ganske udfordrende.
Ind til udvalget har fremlagt sine resultater, og vi ved om Folketinget skal i det lovgivningsmæssige arbejdstøj, synes jeg, at vi skal holde hovedet koldt og hjertet varmt og undlade - også i agurketider - at ulejlige politikere, folk fra godhedsindustrien, hårdtarbejdende ledere og medarbejdere på vores institutioner, som i denne sag ikke bør kunne sige andet end, at 'vi afventer magtanvendelsesudvalgets arbejde'.
Formand for FADD, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Søren Skjødt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
