
Bydelsmor. Den titel bryster mere end 600 kvinder fordelt i hele landet sig af. Som bydelsmor bliver man uddannet til at hjælpe indvandrerkvinder med at falde til i Danmark. Opgaven er ulønnet.
Projektet havde sin spæde start i 2007 og har siden vokset sig stort og stærkt. I dag består netværket af 41 nationaliteter, og det har god effekt, slås det fast i en evaluering, analysebureauet Deloitte har lavet i samarbejde med Bydelsmødrenes Landsorganisation i 2015, skriver Avisen.dk.
Ifølge evalueringen gavner projektet ikke blot kvinderne, der modtager hjælp. Også bydelsmødrene - som oftest selv har en anden etnisk baggrund - får meget ud af deres nye rolle. Nemlig større selvtillid, en stærkere tilknytning til lokalområdet og mod på at løse udfordringer.
- Det er en rigtig god idé. Alle uanset etnicitet og køn har brug for rollemodeller, de kan spejle sig i. Det har flygtninge selvfølgelig også, siger Else-Marie Ringgaard til avisen.dk.
Hun er ekspert i integration og projektchef i Integrationsnet, der er en del af Dansk Flygtningehjælp.
Chefkonsulent i Bydelsmødre, Mai-Britt Haugaard Jeppesen, fremhæver, at projektet er med til at give kvinderne et overskud på den sociale konto.
- Mange kvinder er ret isolerede, fordi de ofte ikke har noget netværk og har svært ved sproget. Men bydelsmødrene får dem til at komme ud af deres lejligheder, så de føler sig mere hjemme, siger hun til Avisen.dk.
Ingen pegefingre
En af bydelsmødrene er 51-årige Tiaheswery Thiaharaja, der for 29 år siden flygtede fra Sri Lanka til Danmark. I dag er hun uddannelseskoordinator for Bydelsmødrene i Holstebro, hvor hun hjælper andre kvinder med at forstå de normer, danskere tager for givet.
- Hverdagsintegration virker godt. I bydelsmødre hjælper vi kvinder uden at bestemme over dem, siger hun til Avisen.dk.
Bydelsmødre skal være rollemodeller, men ikke løftede pegefingre, understreger hun. De er en slags manual til at klare sig i en dansk hverdag, der ofte er helt forskellig fra det, man kender.
Og de kan være vigtige brobyggere mellem systemet og udsatte familier. Da mange indvandrerkvinder ikke kender det danske system, er de ofte bange for, at myndighederne fjerner deres børn, hvis der er problemer i hjemmet. Den slags bekymringer kan bydelsmødrene være med til at mane til jorden.
På landsplan er alle Bydelsmødre-grupperne samlet under Bydelsmødrenes Landsorganisation, der er finansieret af Social- og Integrationsministeriet, BikubenFonden og Københavns Kommune.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.