
Flere udsatte unge i Danmark får nu bedre muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet. Med Finansloven for 2023 har partierne bag besluttet at afsætte 17 millioner kroner til udvidelse af Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (Tamu). Det oplyser organisationen.
Tamu er en praktisk tilrettelagt, joborienteret uddannelse, der hjælper unge i alderen 18-30 år med sociale problemer, som skyldes eksempelvis dårlige opvækstvilkår, misbrug eller kriminalitet. Organisationen hjælper så de unge med at blive bedre udrustet til arbejdsmarkedet.
Ifølge organisationen selv, er der dokumenteret succes med at få målgruppen godt videre til et stabilt arbejdsliv og derved spare samfundet for udgifter ved at gøre de unge selvforsørgende og mindre tilbøjelige til at begå kriminalitet.
Flere uddannelsescentre
Med de nye midler kan arbejdsmarkedsuddannelsen åbne flere uddannelsescentre og på sigt blive et landsdækkende tilbud. Det første nye center forventes at åbne på Nordvestsjælland, men placeringen er endnu ikke fastlagt.
Formanden for organisationen, Per C. Jespersen, udtrykker glæde over bevillingen:
- Det er positivt, at politikerne selv med en meget stram finanslov har valgt at tilgodese nogle af samfundets svageste. Vi glæder os over, at vi nu får mulighed for at udvide Tamu's aktiviteter. Alt for mange udsatte unge får ikke den chance, de skal have, og her er det dokumenteret, at uddannelserne kan have en afgørende positiv betydning, siger han.
Etableringen af nye centre vil også bidrage til at afhjælpe manglen på arbejdskraft i flere brancher, herunder hotel- og restaurationsbranchen, fremstillingsindustrien og turisterhvervene, udtaler Marianne Kragh fra Dansk Erhverv, som også er næstformand for Tamu.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.