Ro på bagsmækken

Den økonomiske krise har sat sine helt tydelige spor på det danske arbejdsmarked. Antallet af arbejdsstandsninger var i 2015 historisk lavt.

Der har så at sige været ro på bagsmækken.

2015 blev det år med færrest arbejdsstandsninger som følge af konflikter på det danske arbejdsmarked siden 1996. Uanset om man måler på antallet af arbejdsstandsninger, antal berørte ansatte eller antal tabte arbejdsdage i alt, er 2015 det hidtil mindst konfliktramte år på det danske arbejdsmarked i lange tider.

Børne og ungdomsydelser udgør et væsentligt supplement til børnefamiliernes økonomi. I 4. kvartal 2015 modtog lidt under 670.000 familier enten børneydelse, ungeydelse eller et børnetilskud. Disse familier fik i alt udbetalt 4,1 mia. kr., hvilket svarer til, at hver familie i gennemsnit fik udbetalt 6.190 kr. på et kvartal.

Langt hovedparten af ydelserne falder til børn. Ikke mindre end 571.000 familier fik udbetalt en eller flere børneydelser. Børneydelsen udgjorde lige omkring 3 mia. kr. af de samlede ydelser, hvilket svarer til næsten 75 pct. af de samlede ydelser. Hver familie med børn fik i gennemsnit udbetalt lidt under 5.400 kr. via børneydelsen.

Ungeydelsen er den næststørste ydelsestype. I 4. kvartal 2015 modtog næsten 190.000 familier ungeydelse. Hver af disse familier modtog i gennemsnitligt lidt under 2.800 kr. Fra 2014 er børne- og ungeydelsen gjort indkomstafhængig. Ydelserne aftrappes med 2 pct. af den del af indkomsten, der overstiger 723.100 kr. (topskattegrundlaget i 2015).

Det er en historisk kendsgerning at flygtninge, indvandrere og deres efterkommere, har en langt ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end etniske danskere har. De er så at sige voldsomt underbeskæftigede.

Underbeskæftigelse
I 2014 var beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige mandlige ikke-vestlige indvandrere 53,4 pct. Det er en forskel på 22,4 procentpoint sammenlignet med mænd af dansk oprindelse, der havde en beskæftigelsesfrekvens på 75,8. Tilsvarende var beskæftigelsesfrekvensen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande 45,6 pct., hvilket er en forskel på 27,2 procentpoint sammenlignet med kvinder af dansk oprindelse, der lå på 72,8 pct. Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af en befolkningsgruppe der er i beskæftigelse. Forskellen i beskæftigelse mellem indvandrere og personer af dansk oprindelse kan udtrykkes som underbeskæftigelse i antal personer.

Underbeskæftigelsen angiver det antal personer, som beskæftigelsen blandt indvandrere skal øges med, hvis de skal opnå samme beskæftigelsesfrekvenser på alle alderstrin som mænd og kvinder af dansk oprindelse. Når underbeskæftigelsen udregnes for mandlige ikke-vestlige indvandrere, har gruppen en underbeskæftigelse på 31.229 personer.

Tilsvarende har kvindelige ikke-vestlige indvandrere en underbeskæftigelse på 40.275 personer. Ultimo november 2014 var der i alt 252.808 ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen 16 til 64 år, hvoraf 124.875 var i beskæftigelse.

Mere lomme- og tricktyveri
Kriminaliteten i form af voldsanmeldelser er steget kraftigt på det seneste. I 1. kvartal 2016 blev der anmeldt næsten 5.100 tilfælde af vold - korrigeret for sæsonudsving. Det er en stigning på 9 pct. i forhold til kvartalet før og andet kvartal i træk, at der sker en væsentlig stigning i antallet af voldsanmeldelser. Antallet af voldsanmeldelser ligger nu højere end i 2. kvartal 2006, der ellers har været det tidligere toppunkt.

Omkring halvdelen af de anmeldte voldstilfælde omhandler vold mod privatperson, mens vold og lignende mod offentlig myndighed udgør ca. en fjerdedel.

Der er tilsyneladende også gang i lomme- og tricktyverier. I 1. kvartal 2016 blev der anmeldt 10.900 lomme- og tasketyverier. Det er 6 pct. flere end kvartalet før og tredje kvartal i træk med stigning. Omfanget af anmeldte lomme- og tasketyverier havde ellers været faldende siden 2. kvartal 2013, hvor det nåede et højdepunkt på 13.600.

Flere pensionister
I dag er der over en million modtagere af folkepension – helt præcist 1.098.000. Det er en kraftig stigning i forhold til tidligere. For i 2007 var der kun 851.000 personer der modtog folkepension.

Der i dag 63.500 folkepensionister der modtager en såkaldt brøkpension, hvilket betyder, at de har opholdt sig mindre end 40 år i Danmark. Af brøkpensionisterne havde 38.500 bopæl i udlandet og 25.000 bopæl i Danmark.

Fra 2013 til 2016 er antallet af førtidspensionister pga. ny lovgivning faldet fra 243.000 til 217.000. I dag er 100.100 af førtidspensionisterne mænd, mens der var 116.700 kvindelige førtidspensionister.

Fra 2014 til 2015 er antallet af helårs folkepensionister med ældrecheck steget med 2.000 til 267.000 personer. I 2015 var den årlige ældrecheck i gennemsnit på 14.500 kr. (maksimalt 16.400 kr.).

Danskernes interesse i at flytte til Sverige er taget kraftigt af i de senere år. Det samme er gældende for svenskernes interesse i at etablere sig mere permanent i Danmark.

Det er særligt antallet af personer, der er flyttet fra Østdanmark til Skåne, som har været stærkt faldende i disse år. I 2015 tog 1.322 personer turen i denne retning. Det er ganske vist kun minimalt mindre end i forhold til 2014, men set i forhold til rekordåret 2007 er der tale om et fald på ca. 2.000 personflytninger. De ca. 1.300 personer svarer til niveauet lige efter Øresundsbroens åbning i 2000. Også i den modsatte retning fra Skåne til Østdanmark er antallet af flytninger faldende. I 2015 tog 1.950 personer denne tur, hvilket er knap 400 personer færre end året før.

Stagnerende økonomi
Ikke alene er de danske forbrugerpriser gået i stå. De har været direkte faldende på det sidste. Det vidner om en stagnerende økonomi.

I marts 2016 var inflationen i Danmark minus 0,3 pct., mens inflationen i EU var et stort rundt nul. Måneden før var inflationen 0,1 pct. i Danmark, minus 0,1 pct. i EU. Den lavere inflation i Danmark end i EU skyldes især lavere priser på tøj. Fratrækkes energi og ikke-forarbejdede fødevarer, hvilket er en ofte anvendt indikator for den underliggende inflationstakt, var inflationen i marts 0,3 pct. i Danmark og 0,9 pct. i EU.

Der er store prisstigningsforskelle i EU. Inflationen i marts var højest i Norge med 3,6 pct. efterfulgt af Belgien med 1,6 pct. Inflationen var derimod lavest i Rumænien med minus 2,4 pct. og i Cypern med minus 2,2 pct.

De kommunale regnskaber for 2015 viser en meget lille og nærmest ubetydelig vækst i de samlede bruttodriftsudgifter. De steg fra 413 mia. kr. i 2014 til 415 mia. kr. i 2015.

Der er tale om en nominel stigning på 0,6 pct., hvilket renset for løn- og prisstigninger reelt er udtryk for en minusvækst. Så selvom skatteindtægterne gik op, var økonomien hårdt presset, da både statsrefusion, driftsindtægter og generelle tilskud faldt.

Der blev i 2015 brugt 231,5 mia. kr. på serviceområdet (fx skoler og ældrepleje), 63,1 mia. kr. på indkomstoverførsler (fx førtidspensioner og kontanthjælp) og 11,6 mia. kr. på forsikrede ledige. Udgifterne til kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet udgjorde 20,0 mia. kr., mens udgifter til udbetaling af tjenestemandspensioner på forsyningsområdet udgjorde 0,3 mia. kr.

Der var nettodriftsindtægter på 0,5 mia. kr. fra forsyningsområdet (fx el- og vandværker), indtægter fra den centrale refusionsordning på 1,6 mia. kr. og indtægter fra ældreboliger på 1,1 mia. kr.

Et sted i den kommunale økonomi har man i hvert tilfælde kunnet konstatere vækst – og det er inden for skoleområdet. Kommunernes udgifter til folkeskolen var i 2015 på 35,0 mia. kr. og udgjorde dermed en tiendedel af de samlede kommunale udgifter i regnskaberne for 2015. I 2014 lå udgifterne til folkeskolen på 34,2 mia. kr. (i 2015-priser) og i 2013 på 32,4 mia. kr. (også i 2015-priser).

Øko-vækst
Økologi er kommet for at blive – og det er i vækst. Salget af økologiske føde- og drikkevarer i supermarkeder og varehuse mv. i 2015 udgjorde 7,0 mia. kr., hvilket er 12 pct. mere end året før. Stigningen skyldes især frugt og grøntsager, som steg med 28 pct. fra 2014 til 2015. De udgør nu 26 pct. af det samlede salg af økologiske føde- og drikkevarer, mod 23 pct. i 2014. Mælk, ost og æg er fortsat den største varegruppe med 32 pct. af det samlede salg.

En markant udvikling ses også i salget af økologisk vin, spiritus, øl o.l. som steg med 52 pct. og dermed akkurat overgår omsætningen af økologisk juice, frugtsaft o.l. Omsætningen af økologisk kød steg desuden med 12 pct. i kr., mens mængden steg med hele 22 pct., da kilopriserne samtidig faldt. Økologisk svinekød alene er steget med 21 pct. i værdi og 30 pct. i mængde.

Arbejdsløshed er slemt. Langtidsledighed kan være en plage.

Danmark kan heldigvis i den forbindelse glæde sig over, at langtidsarbejdsløsheden i Danmark er relativ lav, sammenlignet med andre EU-lande. 

Det er dog kun i sammenligning med andre lande, at man kan betegne langtidsledigheden i Danmark som lav. For den udgør næsten en tredjedel af den samlede arbejdsløshed.

Blandt samtlige 15-64-årige ledige i EU har 48,2 pct. i 4. kvartal 2015 været uden arbejde i et år eller mere. De laveste andele har Sverige med 21,7 pct. og Danmark med 27,8 pct., mens Grækenland med 74,2 pct. og Slovakiet med 62,7 pct. har EU's højeste andele af langtidsledige.

Fælles for de fleste EU-lande er, at langtidsledighed forekommer hyppigere blandt mænd end blandt kvinder. I Danmark er 29,0 pct. af de ledige danske mænd langtidsledige, mens kvindernes andel udgør 26,6 pct. EU-gennemsnittet udgør 48,6 pct. for mændene og 47,8 pct. for kvinderne.

 

Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'