Til næsten halvdelen af de ordinære job i virksomheder, som de 17 kommuner i KKR Sjælland rekrutterer til, kommer der kandidater fra en anden kommune end dér, hvor arbejdspladsen ligger. Det er et resultat af et nyt fælles rekrutteringssamarbejde, som kommunerne i sjællandsregionen etablerede først på året, lyder det fra KL.
Til 46 pct. af de job, som kommunerne formidler til virksomheder, findes kandidater til jobbet fra en anden kommune end den, hvor arbejdspladsen ligger. Det viser en rundspørge, som KKR Sjælland har gennemført til jobcentrene i regionens 17 kommuner på baggrund af de job, der er blevet formidlet i en periode på tre uger i september.
I alt har kommunerne i de tre uger formidlet 486 ordinære job, og til 222 af dem har kommunen fundet kandidater fra andre kommuner. Det glæder Niels Hörup (V), formand for KKR Sjælland og borgmester i Solrød. Han mener, at resultatet er en direkte udløber af, at kommunerne i KKR Sjælland først på året i fællesskab etablerede Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland (JRS).
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.