
En mor klager sin nød: Kommunen siger, at hendes datter ikke kan finde ud af at lege med de andre i børnehaven, og at hun hverken kan koncentrere sig om at lave perleplader eller sidde og spise. Derfor skal moderen nu være med til spisningen i børnehaven to gange om ugen, hun skal læse højt for datteren, og de skal spise aftensmad sammen ved bordet i stedet for hver for sig i sofaen.
Men er det overhovedet samfundets opgave at bestemme, om børn skal kunne lave perleplader, og hvordan vi spiser sammen derhjemme?
Den fiktive mor var centrum for en temadebat om udsatte børn og unge dannelse, da KL holdt Børn & Unge Topmøde i Aalborg.
Og noget er gået galt, hvis moderen føler sig trynet af samfundet, var paneldeltagerne enige om.
Skab en relation
- Grundlæggende vil forældre deres børn det bedste, og derfor skal man skabe en relation til moderen. Få en dialog om, hvordan hun kan gøre det bedre, samtidig med at man anerkender hende som mor. Man skal ikke sætte et spejl op for hende og fortælle, at hun er forkert, sagde Diana Mose Olsen (SF), formand for Børne- og Familieudvalget i Esbjerg
Selvfølgelig går en mor i forsvarsposition, hvis hun får at vide, at hendes barn ikke kan noget som helst, supplerede Mai-Brit Iversen (S), rådmand for Familie- og Beskæftigelse i Aalborg.
- Børnehaven i eksemplet må mangle kompetencer til at kommunikere. De skal kunne spørge moderen: hvad drømmer du om med dit barn, hvad vil du gerne have, at det skal kunne? Vi kommer tit med småborgerlig holdning om, hvad der er rigtigt og forkert. Vi må spørge: Hvad kunne du godt tænke dig? Moderen vil være der resten af livet, hvis vi får en modspiller, vil meget blive ødelagt, sagde hun.
Vær tydelig
Det er dog ikke nok at lytte. Man er også nødt til at trænge igennem med sit budskab om, at et barn ikke trives, sagde Agi Csonka, som er direktør i SFI og formand for Rådet for Børns Læring.
- Det er en rigtig tilgang at tage udgangspunkt i moderens ressourser, men man kan også komme til at sovse det ind i en retorik, så hun ikke hører, hvad der bliver sagt. Man skal være tydelig. Vi taler om forældre, der ikke udfylder forældrerollen, sagde hun.
Mai-Brit Iversen bemærkede, at man sagtens kan være både tydelig og ordentlig.
- Vi skal huske, at vi er de stærke. Man gør det, man selv har lært, og hvis man fx aldrig har fået læst højt, ved man ikke, at det er godt for ens barn. Vi skal turde være mere tydelige. Fx må man aldrig være i tvivl om hvorfor, hvis ens barn er blevet anbragt, og hvordan man kan få det hjem igen.
Men hvad så med perlepladen og aftensmaden? Ifølge Diana Mose Olsen skal myndighederne blande sig udenom, hvad man gør derhjemme, så længe barnet trives.
- I institutionenen må man sige: I dette fællesskab sidder man ved bordet, og man kaster ikke med maden. Det gør, at barnet kan klare sig senere hen. Men hvis barnet ikke lider overlast, må man gøre, som man vil derhjemme, sagde hun.
Vis en anden verden
Debatten om de udsatte børn foregik under overskriften "udsatte børn og unge har også krav på dannelse". Men dannelse handler ikke nødvendigvis om, hvorvidt man sidder pænt ved bordet og spiser med kniv og gaffel.
- Dannelse er en proces, gennem hvilken man bliver et menneske. Et menneske, der kan leve og klare sig i et samfund. Dannelse er den tredje dimension af uddannelse udover viden og evner. Man dannes gennem andre mennesker, men udsatte børn og unge har problemer med dannelsen, sagde Lars Geer Hammershøj, cand. mag. i idehistorie og ph.d. i sociologi ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.
Derfor har de brug for hjælp. De har brug for, at fagpersoner viser dem en anden verden end den, de kommer fra og nogle gange selv er flygtet fra.
Jeg kan noget andet
- Det kan være højskole eller efterskole, hvor de kommer til en anden verden i meget konkret forstand. Vi ved, at det virker. Eller man kan spille musik sammen, lege sammen, være sammen. Ved at tage dem hen i nye verdener kan man præsentere dem for andre måder at være sammen på. Man lærer, at man er et subjekt, som kan noget andet, end man har troet. Man kan noget sammen med andre. Jeg kan være en person, der kan noget andet, sagde Lars Geer Hammershøj.
Han nævnte musik som en af de klassiske måder og et af de kraftigste virkemidler til dannelse.
- Musik kan løfte os ud af os selv og hensætte os i en ny stemning. Ofte skal der ikke meget mere til, siger forskeren.
Men også i mere overført betydning skal man vise de unge en anden verden, nemlig ved at støtte dem i at overskride sig selv og deres egne mentale grænser. Og så skal man vise dem, at man tror på dem.
- Vi kan åbne nye verdener i kraft af begejstring, og vi kan ændre forholdet til dem ved at vise, at vi vil noget med barnet, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.