SLAGELSE: Byrådet har svaret Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, der gerne vil bruge det gamle sygehus i Korsør som asylcenter. Et flertal bestående af V, LA, S, DF og to løsgængere går imod - overordnet set fordi Korsør i forvejen er udfordret, oplyser kommunen.
- Det er en vanskelig balance, for det er en svær situation. Vi skal behandle vores asylsøgere med respekt og værdighed, men vi skal også sørge for, at vores lokalsamfund kan bære den integrationsopgave, et så stort asylcenter medfører. Vores svar afspejler de to hensyn. Vi begynder at se nogle positive takter i Korsør. Huspriserne stiger, der er fornyet tillid til at der kan skabes arbejdspladser, og virkelysten blandt byens borgere er stor. Jeg frygter, at cirka 200 nye borgere bliver en alt for stor mundfuld, og at det lange, seje træk som byens borgere har været igennem bliver sat tilbage, og det vil være rigtig ærgerligt, siger borgmester Stén Knuth (V).
I erkendelse af, at ministeriet bestemmer, har byrådsflertallet bedt om, at der fortrinsvis placeres familier i centret, at staten afholder alle udgifter i forbindelse med centret, og at kommunen gerne ser, at der bliver tale om en forsøgsperiode på højest to år.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.