Snart starter højsæsonen for genopdragelsesrejser

Når skolernes sommerferie starter om en uge, skydes højsæsonen for de såkaldte genopdragelsesrejser, hvor børn og unge sendes til deres forældres hjemland i længere perioder, også i gang. Det skriver Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Her oplyser ministeriet samtidig, at Udenrigsministeriet skønner, at 38 personer ufrivilligt befinder sig i udlandet enten på genopdragelsesrejse, i forbindelse med tvangsægteskab eller som efterladte ægtefæller og børn. Der er tale om aktuelle sager, men også ældre sager, der blot ikke er blevet løst endnu, oplyser Udenrigsministeriet.

Ifølge integrationsminister Inger Støjberg (V) skal blandt andet nye oplysningskampagner til lærere og vejledere hjælpe med at opdage de unge, der står til at blive sendt af sted på genopdragelsesrejserne.

Kampagnerne er startet inden sommerferien og retter sig mod lærere, vejledere samt de unge selv, så de bliver opmærksomme på problemet og kontakter myndighederne.

Voldsomt indgreb
- Det er meget muligt, at forældrene gør det, fordi de ikke kan håndtere eller acceptere den unges ungdomsliv i Danmark, men et tvangsophold i et fremmed land er et voldsomt indgreb i den unges liv og kan have store konsekvenser, siger ministeren.

- Derfor er det vigtigt, at vi klæder lærere og vejledere, som er helt tæt på de unge, på til at være opmærksomme og gribe ind i tide. Samtidig skal vi tage fat i forældrene og også sørge for, at unge ved, hvor de kan få hjælp, siger ministeren.

Genopdragelsesrejser har været i politikernes linse i adskillige år, efter gentagne historier om børn og unge, der ikke vender tilbage til deres danske skoler, når sommerferien slutter.

Også i 2014 skønnede organisationen Etnisk Ung, der rådgiver børn og unge om æresrelaterede konflikter, at omkring 40 børn og unge blev sendt på ophold i forældrenes hjemland.

Ekstra frygt
Det gav straks resultat, da Etnisk Ung sidste år startede en kampagne, der oplyste om muligheden for hjælp, hvis man som ung frygter for at blive sendt på en såkaldt genopdragelsesrejse. Kampagnen blev lanceret inden sommerferien, og den betød, at organisationen fik et stigende antal telefonopkald fra børn og unge, der var bange for, at de ikke kunne komme hjem fra den ferie, forældrene havde planlagt.

- Derfor besluttede vi også hvert år at køre en kampagne inden sommerferien, der skal oplyse de unge og også fagfolk om muligheden for at få noget hjælp, siger Susanne Fabricius, projektleder hos Etnisk Ung.

Kampagnen er netop blevet relanceret, og ifølge Susanne Fabricius er det netop nu, den skal køre, fordi sommerferien giver ekstra anledning til frygt.

- Selvfølgelig fordi det er en længere ferie, og der derfor også vil gå længere tid, før der er nogen, der opdager, at man er væk, siger hun.

Ingen opgørelser
Men der findes ikke nogen samlet opgørelse eller registrering for, hvor mange danske børn og unge der bliver sendt til deres forældres hjemland i længere perioder for at blive 'genopdraget'.

Ifølge Susanne Fabricius er det et problem, som skiftende regeringer siden 2006 ikke har ændret på, og derfor er det heller ikke muligt at læse ud af tal, om indsatserne hjælper. Alligevel er hun sikker på, at oplysningskampagnen kan gøre en forskel.

- Man bliver nødt til at lave kampagner for at blive ved med at oplyse om, at det her er en eksisterende problematik, for eller svigter vi de unge, siger hun.

Eksempelvis oplever hun stadig, at lærere ikke tænker over, at en lang periode med fravær hos en elev kan være en genopdragelsesrejse. Hun mener dog også, at der kan gøres mere for at trænge igennem til forældrene og gøre dem klar over de problemer, som rejserne udgør.

- Man kan måske i større grad oplyse om de konsekvenser, der er ved det her. Jeg ved ikke, hvor mange der ved, at de unge kan have ret svært ved at komme tilbage igen, siger hun.

Ritzau