Der er stor regional forskel på, hvor meget politiet er fysisk til stede i børnehuse, hvor sager om voldelige eller seksuelle overgreb på børn behandles. I 2017 var politiet mindst fysisk til stede i Region Hovedstaden, dvs. i 18 pct. af sagerne, mens politiet fx optrådte i 75 pct. af sagerne i Region Nordjylland, viser tal fra Socialstyrelsen. Det skriver DR København.
I børnehuset kan kommunen inddrage politi, sygehusvæsen og retsmediciner i en såkaldt børnehussag. Men politiinspektør i Københavns Politi, Torben Svarrer, mener, at politiet er tilstede, også selvom deres tilstedeværelse er mindre sammenlignet med de andre regioner. Politiets indsats bliver registreret i form af, om barnet bliver videoafhørt eller afhørt af politiet som led i den politimæssige efterforskning.
- Vi skal prioritere vores opgaver og vores tid, og en gang imellem vurderer vi, at i nogle af de her sager er en telefonisk samtale helt på linje med at sidde der fysisk, siger han til DR København.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.