Styrelsen for Patientsikkerhed giver igen påbud til Køges ældrepleje

KØGE: I timevis ligger borgere i sengen om morgenen og venter på en støttende arm til at komme op. Plejepersonalet forstår ikke helbredskritiske farvekoder i journaler. Ingen journalføring af fødeindtag ved en svært undervægtig borger på 40 kg.

Det er ifølge Magasinet Pleje baggrunden for, at Styrelsen for Patientsikkerhed konkluderer om hjemmeplejen i Køge Kommune, at “selvbestemmelse og værdighed ikke i tilstrækkelig grad [bliver] understøttet af tone, adfærd og kultur i plejeenheden."

Ikke mindre end 16 krav stiller Styrelsen for Patientsikkerhed til Køges hjemmepleje område vest. Styrelsen kræver øjeblikkelig ændring af de påtalte forhold.

I forvejen har plejecentret Nørremarken fået påbud, og det samme har Møllebo plejehjem, også i Køge. Af de fem plejeenheder, Styrelsen for Patientsikkerhed har tilset i Køge Kommune i 2022, har kun to overlevet tilsynet uden skræmmer. På plejecentret i Ølby og hjemmeplejen i den nordlige del af kommunen fungerer tingene, som de skal.

Således har 60 procent af de tilsete plejeenheder i kommunen fået enten plejekvalitative eller sundhedsfaglige påbud i 2022. På landsplan er procentsatsen otte. 

I Styrelsen for Patientsikkerheds rapport bliver nævnt eksempler på borgere, som bliver tvunget ud af sengen, før de er udhvilet. Flere borgere fortæller, at deres sengetid og vækning kan variere med halvanden time eller mere og det på trods af, at borgernes søvnrytme er afgørende for velvære og helbred.

Andre borgere har brug hjælp til at spise, enten fordi de er demente, eller fordi appetitten bare ikke er der. Styrelsen for Patientsikkerhed har foretaget stikprøvesamtaler hos pårørende. Én pårørende fortæller, at vedkommende netop har kontaktet hjemmeplejen, fordi maden ofte står urørt. Hjemmeplejen reagerede på oplysningerne ved at gøre ingenting.

Ingen lyd under høring

I fire journaler udtaget i en stikprøve er væsentlige ændringer i borgernes tilstand beskrevet, men i ingen af de fire journaler står, hvad man har tænkt sig at gøre ved det. En borger har fået feber, og korrekt står det anført i journalen. Men så står der ikke mere. Ingen beskrivelse af lægekontakt, ændring i observationsmønster eller kontrol af væskeindtag.

De samme journaler er farvekodet, men ingen i den tilsete personalegruppe kan redegøre for, hvad farvekoderne betyder. Hvordan skal der hjælpes, når koden er rød? Hvilke hensyn skal tages, hvad skal der gøres?

"Der kunne ikke redegøres for, hvornår borgere skulle have en bestemt farve, ej heller hvad handlingerne skulle være, når man havde farven", står der i rapporten fra Styrelsen for Patientsikkerhed. 

Tilsynet af Køge Kommunes hjemmepleje var fuldt varslet, og det betyder, at Køges hjemmepleje i mindst seks uger har vidst, at styrelsen for Patientsikkerhed ville komme på besøg i slutningen af oktober. Således har hjemmeplejen også haft halvanden måned til at lære, hvad kommunens egne journalfarvekoder betyder. Styrelsen foretager også i sjældne tilfælde uvarslede besøg, men det var besøget i Køge Kommunes hjemmepleje ikke.

Efterfølgende har Køge Kommune haft Styrelsen for Patientsikkerheds rapport i høring i tre uger før publicering. Hvis en kommune prøver at rette op på et kritikpunkt i høringsperioden, bliver kommunens anstrengelser beskrevet og anerkendt i styrelsens endelige rapport. Det fremgår af Styrelsen for Patientsikkerheds rapport, at man i høringsperioden intet har hørt fra Køge Kommune.

Magasinet Pleje arbejder i øjeblikket på en kommentar fra borgmester i Køge Marie Stærke (S).

ka