SYDDJURS: Ældreområdet har i samarbejde med Syddjurs Kommunes jobcenter udviklet tilbuddet 'Før-Sosu', hvor ledige over 25 år har mulighed for at afprøve en uddannelse som social- og sundhedshjælper på ældreområdet gennem fem ugers undervisning og to en halv uges praktik, skriver Århus Stiftstidende.
Ifølge kommunen selv er tilbuddet en succes, fordi mange efter endt forløb vælger at tage den fulde uddannelse som social- og sundhedshjælper. På efterårets hold er der fx 19 tilmeldte deltagere, som alle har valgt at melde sig til den videre uddannelse.
- Før-Sosu-kurset er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lade sig gøre, når vi tænker på tværs af kommunens fagområder. Ældreområdet mangler sosu-hjælpere, og derfor er det oplagt, at vi hjælper de ledige med at blive introduceret til området og de gode job, som findes der. Vi kan se, at næsten alle deltagerne vælger at tage den videre uddannelse til sosu-hjælper, siger formand for udvalget for erhverv og beskæftigelse Gunnar Sørensen (V).
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.