Tjenstlig advarsel uden skriftlig partshøring var i orden

FAABORG-MIDTFYN: En ansat i Faaborg Kommune, der fik en tjenstlig advarsel, og dennes organisation var ikke tilfreds med forløbet af samtalen, der foregik i februar. Men Statsforvaltningen har - efter en samlet vurdering - ikke mere at udsætte på den måde, kommunen gennemførte advarslen på, selv om den ikke forløb helt efter bogen.

Kritikpunkterne fra den ansatte var, at den partshøring, kommunen indkaldte til, ikke var skriftlig, og at det i første omgang ikke fremgik, hvem der var ophavsmænd til beskrivelsen af fire konkrete situationer, der handlede om den ansattes 'mangelfulde opgavevaretagelse'.

I den tjenstlige samtale deltog den ansatte med en bisidder, lederen på det pågældende ansættelsessted og en konsulent fra HR. Og den ansatte medgav under samtalen, at der var tale om fejl og forglemmelser i de beskrevne situationer.

Kritikken fra den ansatte gik for det første på, at den partshøring, der skal være i forbindelse med en tjenstlig samtale, burde have været skriftlig. For det andet var den ansatte ikke tilfreds med, at der i første omgang blev brugt anonyme kilder til at beskrive, hvor problemerne var. Det hed i indkaldelsen blot, at der var tale om kolleger, der var gået til lederen og klaget.

Ok med en pause
Men det blev der efter ansættelsesstedets opfattelse rådet bod på under samtalen, hvor der blev fremlagt renskrevne notater på kritikpunkterne og hvem, der var kommet med dem. Og under en pause i mødet kunne den ansatte og bisidderen så forholde sig til det, hvilket ifølge dem blev meget svært 'i en i forvejen meget presset situation'.

Statsforvaltningen har dog anerkendt kommunens fremgangsmåde - og fremhæver bl.a., at der ikke i forløbet har været tale om anonymt baserede oplysninger, idet ledelsen var bekendt med, hvem der havde klaget. Samtidig holder tilsynet sig til Forvaltningslovens § 19, der kun stiller det krav til en partshøring, at det tydeligt fremgår, at der er tale om en partshøring. Ikke om den foregår skriftligt eller mundtligt.

Med hensyn til, at navnene på klagerne først kom frem under selve samtalen, vurderer Statsforvaltningen, at selv om der kun blev tilbudt en 'kort udsættelse' af mødet, så var der tale om rimelig tid til at sætte sig ind i oplysningerne. Til gengæld peger tilsynet på, at loven også giver en ansat i sådan en situation mulighed for at forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil han/hun har afgivet en udtalelse.