Uenighed om prostitution splitter råd for udsatte

Er man et menneske i prostitution, når man sælger sex, eller er man en sexarbejder? Bør en heroin-afhængig kaldes en stofmisbruger eller blot en stofbruger? Det er spørgsmål som disse, der har delt Rådet for Socialt Udsatte i flere år, og som nu er blandt årsagerne til, at rådets medlemmer, der populært kaldes de udsattes talerør, risikerer at skulle skiftes ud, skriver Kristeligt Dagblad.

I onsdags oplyste daværende formand Jann Sjursen, at han trådte ud af rådet som et resultat af interne uenigheder. Efterfølgende tilbød resten af rådet ligeledes at træde ud.

Ifølge Jann Sjursen selv er det blevet sværere for rådet at nå til enighed på tværs af medlemmernes forskellige ideologiske standpunkter.

- Der har altid været forskellige synspunkter i rådet, men vi har alligevel kunnet nå frem til fælles råd og holdninger. Men det er blevet vanskeligere. For eksempel blev vi ikke enige angående sprogbrug på prostitutions-området, som jeg foretrækker at kalde det, siger han. 

Diskussionen om sprogbrug handler om politik. Deriblandt om prostitueredes rettigheder på arbejdsmarkedet.

I sidste uge nedlagde socialminister Astrid Krag (S) en arbejdsgruppe nedsat af den forhenværende regering, der skulle se på, hvorvidt man kunne sidestille prostitution med almindelige erhverv. Det mødte kritik fra organisationen Gadejuristen, der er repræsenteret i rådet, men fik ros fra den nu forhenværende formand for rådet Jann Sjursen, som også var med i den nu nedlagte arbejdsgruppe.

- Personligt synes jeg, at det er helt rigtigt af Astrid Krag at nedlægge arbejdsgruppen, der skulle se på, hvordan man kunne forbedre vilkårene for mennesker i prostitution. Jeg kan godt følge hendes argumentation om, at man ikke skal arbejde for at anerkende prostitution som et erhverv på linje med tømrer eller folkeskolelærer, siger han og tilføjer, at det både var holdningsmæssige uenigheder og uenighed om arbejdsform, der fik ham til at træde ud.

ka