dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto ©Scott Olson/Ritzau Scanpix
Foto ©Scott Olson/Ritzau Scanpix

FAKTA: Sådan er abortlovgivningen i USA

3. MAJ 2022 3.00
I USA er kvinders ret til abort etableret gennem en højesteretsafgørelse - sagen "Roe mod Wade" fra 1973.

Et læk fra den amerikanske højesteret viser ifølge mediet Politico, at USA's højesteret er parat til at afskaffe den føderale ret til abort.

Et flertal har i en indledende afstemning stemt for, at delstater ved lov må begrænse abortrettigheder. I så fald vil dommen "Roe mod Wade", som i 1973 gav kvinder i USA ret til abort, blive omstødt.

Dengang stemte syv højesteretsdommere for at tillade Norma McCorvey, der brugte navnet Jane Roe, abort, mens to var imod.

McCorvey var på det tidspunkt 22 år og gravid med sit tredje barn. Hun var en fattig, enlig mor, og hun ønskede ikke at få endnu et barn.

Afgørelsen var en milepæl, der fastslog, at en kvindes ret til abort er beskyttet af forfatningen.

I de seneste fire årtier har "Roe mod Wade"-afgørelsen været omdrejningspunkt for utallige politiske, juridiske og moralske debatter om abort i USA.

Bliv klogere på USA's abortlovgivning her:

* Afgørelsen i "Roe mod Wade" betød, at kvinder havde højesterets ord for at være garanteret retten til abort i det første trimester af graviditeten.

* Afgørelsen tvang efterfølgende 46 af landets delstater til at ændre deres abortlovgivning.

* Højesteret så igen på retten til abort i 1992 i sagen "Casey mod Planned Parenthood", hvor retten til abort igen blev slået fast.

* De enkelte delstater kan foreslå og vedtage deres egne abortlove. Disse kan dog udfordres gennem retssystemet.

* Flere sydlige delstater har vedtaget love, der gør det muligt at sagsøge klinikker for tusindvis af dollar, hvis de foretager aborter.

* Abort er et særdeles betændt emne i USA. Modstanden er særlig stor i konservative delstater i Syden og Midtvesten. I mere liberale stater på øst- og vestkysten er folk i større grad for kvinders ret til abort.

* Siden 1973 er der blevet forsøgt indført flere end 1300 delstatslove, som begrænser eller forbyder abort.

Kilder: Politico, Guttmacher Institute og Cornell Law School.

/ritzau/

Fra forsiden:

GDPR