Børn i muslimske friskoler, der er udsat for vold, misbrug eller omsorgssvigt, risikerer at få mindre hjælp fra det offentlige end børn i den øvrige grundskole.
Det er ifølge lektor på University College Sjælland Annette Haaber Ihle konsekvensen af, at de muslimske friskoler laver langt færre underretninger til kommunen end i den øvrige grundskole.
Det er DR Nyheder og DR København, der har lavet en kortlægning af underretnings- og elevtal fra muslimske friskoler. Her fremgår det, at der generelt i grundskolen laves én underretning for hver 34. elev, mens der på de muslimske friskoler skal 358 børn til, før der laves en underretning.
Vigtigt for børnenes tarv
Det er et problem, mener Annette Haaber Ihle, der har forsket i muslimske friskoler i Danmark.
- Det er enormt vigtigt, at barnets tarv varetages. Hvis forældrene ikke er stand til det, og skolen ikke gør noget ved det, så har vi et problem. Så får vi en gruppe af børn, som ikke trives og som ikke lærer noget, siger hun til DR.
Hun tilføjer, at der er en ret stor gruppe af udsatte børn på de muslimske friskoler, hvor hun har været.
- Forældrene er ofte arbejdsløse eller har sociale problemer, mange er kommet hertil som flygtninge og kan være traumatiserede. Derfor kunne man godt forvente, at de har mindst lige så mange børn, der er udsat for overgreb eller omsorgssvigt, siger Annette Haaber Ihle, som vil have Undervisningsministeriet til at hjælpe friskolerne, så de bliver bedre til at overholde underretningspligten.
Minister: Nye regler er gode nok
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener, at friskoleaftalen fra foråret 2016, der giver mulighed for skærpet tilsyn med friskoler, er et dækkende værktøj til at holde øje med underretningspligten.
- Hvis en skole kommer under skærpet tilsyn kan ministeriet i samarbejde med andre myndigheder se på, hvordan skolen lever op til sine sociale forpligtelser, herunder underretningspligten, siger Merete Riisager.
Vil løse problemerne selv
Skoleleder Aziz El-Wali fra den muslimske friskole Al-Hilal Skolen i Københavns Nordvestkvarter fortæller til DR, at man foretrækker at løse problemerne selv, og at kommunen er sidste udvej.
Han mener, at det er en kulturbarriere, der får lærerne i folkeskolen til at underrette mere.
- I folkeskolen kan lærerne have mindre erfaring med børn og forældre af anden etnisk herkomst end dansk. Så når de ser noget, de ikke forstår, så går de til kommunen, selv om det i virkeligheden handler om en misforståelse mellem to kulturer, siger Aziz El-Wali.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
