Flere kommuner skal efterbetale ydelser til et stort antal kontanthjælpsmodtagere. Det skyldes grundlæggende sagsbehandlingsfejl. Det oplyser Jørgen Steen Sørensen, Folketingets Ombudsmand:
'Det er ærgerlige sager for disse kommuner, men der er begået så grundlæggende fejl, at den eneste vej er at genoptage sagerne og efterbetale pengene til kontanthjælpsmodtagerne.'
Brønderslev, Vesthimmerland og Mariagerfjord er alle gået i gang med at efterbetale ydelser. Og Aabenraa Kommune er blevet bedt om at genoptage et større antal sager. Randers Kommune har tidligere på året efterbetalt kontanthjælp.
Fejlen er opstået i forbindelse med reglerne om gensidig forsørgelsespligt og opstod i 2014. Reglerne betød, at kontanthjælpsmodtagere, som boede med en partner, fik nedsat hjælpen.
Men nogle kommuner overså dengang, at afgørelsen om at pålægge parterne gensidig forsørgelsespligt også skulle meddeles til samleveren. Den fejl betød, at afgørelserne var ugyldige, oplyser Ombudsmanden.
Jørgen Steen Sørensen kan ikke udelukke, at der er flere, der har begået samme generelle fejl uden at have rettet op på det. Han har derfor orienteret KL, der skal underrette alle landets kommuner om Ombudsmandens udtalelser.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.