Frihedsforsøg:
Frisættelse af kommuner giver faglig nytænkning i velfærden

Medarbejdere og lokale ledere har fået større frihed til at arbejde efter deres faglighed og skabe løsninger, der giver mening på den enkelte vuggestue, børnehave, skole eller plejehjem.

Sådan lyder de første erfaringer med velfærdsaftalerne, der har sat dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet fri fra national lovgivning og kommunale regler i syv kommuner, skriver Vive i en pressemeddelelse. 

- Indtil videre kan vi se, at frisættelsen giver grobund for at tænke nyt. Det skyldes ikke mindst, at medarbejderne i hjemmeplejen og på de enkelte skoler og dagtilbud er med til at beslutte og skabe de forandringer, der skal sikre en bedre velfærd, siger Ulf Hjelmar, professor MSO i Vive og tilføjer: 

- Der er udviklet et mindre bureaukratisk mindset i kommunerne. Grebet om de lokale institutioner er blevet løsnet, og kommunerne har søgt at give plads til de nye faglige ideer, der er blomstret frem i takt med afbureaukratiseringen.

Erfaringer 

Mere konkret har forsøgene blandt andet betydet, at de i Rebild Kommune har fundet frem til, at det er vaner, der har begrænset – ikke love og regler. I Middelfart er der sket en kulturændring, hvor udgangspunktet nu er de ældres behov. I Esbjerg har selvstændige forældrebestyrelser ført til stort engagement. Og Tværfaglige teams på Langeland giver både besparelser og bedre arbejde.

Derudover har forsøgene blandt andet også omfattet initiativer med kortere skoledage, nye arbejdsgange, der giver mere tid til borgerne i ældreplejen og bedre samarbejde omkring dagtilbud mellem forvaltning, forældre og institutioner.

I 2024 offentliggør Vive slutevalueringen af forsøget med velfærdsaftaler. I slutevalueringen indgår resultaterne af en før-og eftermåling blandt medarbejdere og de nærmeste ledere samt registerdata. På den baggrund vil det være muligt mere præcist end i denne midtvejsevaluering at konkludere på om velfærdsaftalerne har ført til en ændret kvalitet i indsatserne.