Tusindvis af flygtninge skal nu og i den kommende tid skaffes bolig og på anden måde hjælpes til at slå rødder i Danmark. Opgaven er så vanskelig og især så dyr, at kommunerne nu beder regeringen om at blive fritaget det budgetloft, som skal sikre, at kommunernes forbrug holder sig inden for det aftalte. Det skriver Berlingske fredag.
- Regeringen har smidt en ubetalt regning på kommunernes bord. Og vi må ikke betale den på grund af udgiftsloftet, for så bliver vi straffet. Derfor vil vi slå hul i budgetloftet, siger Martin Damm (V), formand for KL, til Berlingske.
Fredag mødes regeringen og KL i forbindelse med de topartsforhandlinger, der har til formål at styrke integrationsindsatsen blandt andet ved hjælp af flere boliger og afbureaukratisering.
Økonomien er et kardinalpunkt og kolliderer ifølge KL med den budgetlov, der blev indført i 2012 for at sikre, at kommunerne droppede en årelang tradition for at bruge langt flere penge end aftalt på dagpleje, skoler, ældrepleje og andre former for kommunal service.
Eksempelvis viste en gennemgang fra Ugebrevet A4 fra 2012, at 96 ud af landets 98 kommuner overskred budgetterne for deres serviceudgifter i et eller flere af årene 2007-2010. Den praksis satte budgetloven en stopper for, da en kommune i dag kan trækkes direkte i tilskud, hvis budgettet ikke overholdes.
Ny gennemsnitskommune
Men flygtningekrisen er nu så alvorlig, at den økonomiske spændetrøje bør sprænges, argumenterer KL. Ifølge regeringens skøn kommer 17.000 flygtninge til Danmark i år. Dertil kommer familiesammenføring, anvisning af bolig, hjælp til husleje, modtageklasser, sprogbarrierer og andet pres på serviceudgifterne.
- Regeringen er nødt til at flytte grænsen for, hvornår kommunerne straffes. Regeringen beslutter hvor mange flygtninge, vi skal integrere, og det må regeringen tage konsekvensen af. Ellers skal vi skære ned på service til danskerne. Og det vil næppe være hjælpsomt for integrationen, siger Martin Damm.
KL-formanden vil ikke sætte et tal på hvor meget mere, kommunerne skal bruge. Men han påpeger, at de 17.000 forventede flygtninge i 2016 giver mindst 17.000 ekstra familiesammenførte. Det svarer til en ny gennemsnitkommune, og serviceudgifterne til en sådan er ca. 2,5 mia. kr. om året.
'Jammer'
I januar var finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ganske uforsonlig, da han på KL's Kommunaløkonomiske Forum i Aalborg ikke accepterede, at kommunernes voksende flygtningeudgifter giver ringere velfærd.
'Jeg hører aldrig andet end jammer fra kommunerne,' sagde Hjort Frederiksen dengang. Finansministeren er i dag ikke meget mere forsonlig. Han afviser at ændre på de økonomiske rammer i forbindelse med topartsforhandlingerne. Regeringen vil i
stedet påvirke kommunernes boligplacering af nytilkomne flygtninge og 'skabe en bedre og billigere integrationsindsats'.
- Det vil for eksempel kunne ske gennem konkrete lempelser af kravene til modtageklasser, helbredsvurderinger med videre. Økonomidrøftelserne tager vi så til maj, når vi efter vanlig praksis forhandler kommunernes samlede økonomi for 2017, udtaler finansministeren blandt andet i et skriftligt svar til Berlingske.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
