Det største stridspunkt i folkeskolen siden overenskomstindgrebet i 2014 er bilagt med enighed om en aftale om lærernes arbejdstid. Det oplyser aftalens to parter, KL og Lærernes Centralorganisation.
Aftalen er ifølge parterne 'en helt ny måde at lave og tænke arbejdstidsaftale på'. Aftalen skaber forpligtende rammer for det lokale samarbejde, så lærerne får indsigt i og indflydelse på den måde, som kommuner og skoler prioriterer lærernes arbejdstid på.
- Aftalen handler om prioriteringer af lærernes arbejdstid. Vi er gået ind i forhandlingerne for først og fremmest at sikre sammenhæng mellem de opgaver, lærerne skal løse, og den arbejdstid lærerne har til rådighed i kommunerne og på den enkelte skole. Det er denne aftale lykkedes med, siger lærerformand Anders Bondo Christensen i en kommentar.
Aftalen er indgået i forlængelse af OK18-resultatet, hvor arbejdstidreglerne blev løftet ud af forhandlingerne for at blive klaret af i et kommissionsarbejde med efterfølgende særskilte forhandlinger. Det er resultatet af denne proces, der nu foreligger.
Den indgåede aftale skal godkendes af lærerne ved en urafstemning og af KL i dennes bestyrelse. Fordi aftalen formelt er en del af OK18, kan en eventuel underkendelse af aftalen ikke føre til konflikt, i stedet vil spørgsmålet i givet fald blive henvist til OK21-forhandlingerne.
- KL's chefforhandler Michael Ziegler (K) har dog 'en stærk tro på, at aftalen får en stor og positiv betydning for vores fælles skole', siger han i en kommentar. Anders Bondo Christensen lægger sig i samme spor med en bemærkning om, at aftalen 'forbedrer lærernes mulighed for at løse deres vigtige opgave.
Lærernes arbejdstid har siden 2014 været reguleret af det lovindgreb, der afsluttede den daværende overenskomstkonflikt. Hvis aftalen godkendes af begge parter, vil den erstatte lovbestemmelserne og komme til at gælde for alle lærere og børnehaveklasseledere ansat i kommunerne.
mk
Se aftalen.