NORDDJURS: Næsten otte millioner kroner. Så meget er der brugt på vikarer på bostedet Skovstjernen fra 2022 og frem til august 2024, hvilket vækker kritik fra flere parter. Ifølge socialpædagogernes formand i Østjylland, Gert Due, betyder det, at beboerne oplever mange mennesker, som de ikke når at få en relation til. Det er ikke godt for de udfordringer, de har i forvejen. Det skriver TV2 Østjylland.
Fra 2022 til nu er antallet af ansatte, der har forladt Skovstjernen, steget, og kommunen oplyser, at der er i øjeblikket er 24 vikarer ansat ud af i alt 43 ansatte. Formanden for LEV, Anni Sørensen, kritiserer situationen og siger, at beboerne er blevet svigtet og lider under mistrivsel.
Mads Jensen (K), formand for Norddjurs' voksen- og plejeudvalg, erkender, at det er en udfordring at skaffe fast, faglært personale i velfærdssektoren. Kommunen planlægger at investere 11 millioner kroner i socialområdet for at forbedre forholdene fremover.
Flere tilfælde ugentligt
De seneste dage har flere pårørende rapporteret om hærværk, psykisk vold og usikkerhed og uro på bostedet.
Derudover gav Arbejdstilsynet sidste år Skovstjernen et påbud, fordi arbejdet med særligt en udadreagerende borger kan være til fare for de ansattes sundhed og sikkerhed. I påbuddet blev det beskrevet, hvordan "den seksualiserende, truende og grænseoverskridende adfærd forekommer flere gange ugentligt."
De pårørende har siden foråret 2023 gjort forvaltningen i Norddjurs opmærksom på problemerne, og i december 2023 mødtes flere af medlemmerne af Norddjurs' voksen- og plejeudvalg med en pårørende fra gruppen.
lng
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.