dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Lov virker ikke - derfor skal den forlænges

Flere foreninger vil have forlænget en antimobbelov med forældres klagemulighed over skolens indsats, så de kan vinde tid til at finde på en bedre løsning.

I 2017 blev der indført en antimobbelov, som giver forældre adgang til at klage over en skoles (manglende) indsats, hvis barnet er udsat for mobning. Men flere foreninger forudså de problemer, den nu møder, og fik den indført med såkaldt solnedgangklausul.

Derfor skal der ligge et nyt lovforslag klar om et år, ellers udløber den sommeren 2022. Men for at kunne finde den bedste nye løsning vil blandt andre Skolelederforeningen have loven forlænget med et år eller to og med i de videre drøftelser om en forlængelse af loven, så der kan findes en bedre løsning.

- Vi opfordrer til, at solnedgangsklausulen bliver forlænget, indtil der er fundet på noget andet. Og vi har en klar forventning om, at vi denne gang bliver inviteret med i et fremadrettet samarbejde om at finde en løsning, som gavner børnene, siger formand Claus Hjortdal.

Sagerne afgøres af en klageindstans i Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, men det tager i snit over fire måneder.

I den periode når halvdelen af børnene at skifte skole. For den andel halvdel er det ikke undersøgt, om instansens afgørelse har haft en positiv effekt. Derfor skal loven forlænges, så der bliver bedre tid til at finde en bedre løsning.

Børnene taber til bureaukratiet

Bag det fælles høringssvar står Danmarks Lærerforening, Efterskoleforeningen, Dansk Friskoleforening, Danmarks Private Skoler, Bupl, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen og KL.

Det bygger blandt andet på en Epinion-evaluering af klageinstansen, som viser, at den er meget mangelfuld og tidskrævende, og at de lange handleplaner flytter fokus fra barnet til sagen, mener Skolelederforeningen.

Derfor taber børnene nok en gang til bureaukratiet. Med høringssvaret har afsenderne en liste klar med forslag, som skal afløse loven.

Andre traditioner - samme regler 

Den ringe virkning på skoleområdet skyldes ifølge evalueringen, at der er mindre tradition for at følge de forvaltningsretlige traditioner på skoleområdet end på fx socialområdet, og Skolelederforeningen frygter da også, at der går retlige begreber i den. De vil hellere have en helt ny lov og andre muligheder.

Da loven blev indført i 2017, var det uden at have haft blandt andre Skolelederforeningen med på råd. Og det var kun på grund af høringssvar dengang, at loven fik solenedgangsklausulen, der gør den mulig at erstatte. 

Det er jurister ved DCUM, der sidder med sagsbehandlingen, og derfor er det er halvretligt system, hvor sagsbehandlingen kan tage år. Det er for længe, når det handler om børn, lyder det fra foreningerne.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/lov-virker-ikke-derfor-skal-den-forlaenges

GDPR