HOVEDSTADEN: Praktiserende læger og kommunale sygeplejersker synes, at det er meningsfuldt med et fælles hjemmebesøg hos ældre skrøbelige borgere, efter de har været indlagt på hospitalet. De fagprofessionelle oplever, at besøget er med til at skabe bedre udskrivelsesforløb for borgerne. Men der er også en række praktiske udfordringer i at få gennemført besøgene. Det viser Koras evaluering af opfølgende hjemmebesøg i Region Hovedstaden.
- De fleste er enige om, at opfølgende hjemmebesøg er en relevant ordning til målgruppen af skrøbelige ældre borgere. Men der er nogle praktiske udfordringer, som kan spænde ben for, at besøgene afholdes, og hvor lang tid efter indlæggelsen besøgene ligger, siger Marie Brandhøj Wiuff, der har været projektleder på Koras evaluering.
De opfølgende hjemmebesøg har været et tilbud til skrøbelige ældre borgere i Region Hovedstaden siden 2011. Ved besøget kigger borgerens egen læge og en sygeplejerske fra hjemmeplejen eller plejecenteret borgerens medicin igennem og vurderer borgerens helbred og funktionsevne. Under besøget vurderer de også, om borgeren har ekstra behov fx for praktisk eller personlig hjælp i hjemmet.
Både borgere og fagfolk er glade
Koras evaluering viser, at borgerne er glade for de opfølgende hjemmebesøg. De oplever det som betryggende, at der bliver fulgt op på deres situation, og særligt at deres egen læge har været forbi. Også fagpersonerne oplever ordningen positivt.
- Det er meningsfuldt for både praktiserende læger og kommunale sygeplejersker at have et fælles møde hos borgeren efter en indlæggelse. De oplever, at de får en indsigt i borgerens situation, som de ikke havde før, og et bedre samarbejde. Fagpersonerne oplever det også positivt, hvis en pårørende deltager, fordi de kan uddybe borgerens situation yderligere – og så kan de pårørende have brug for at blive aflastet, så hjemmesituationen er holdbar for alle, siger Marie Brandhøj Wiuff.
Praktiske udfordringer
Der er dog nogle praktiske udfordringer omkring de opfølgende hjemmebesøg. Dels har alle travle kalendere, så det er en udfordring at finde et tidspunkt, hvor både den praktiserende læge og den kommunale sygeplejerske kan møde op i borgerens hjem. Dels har alle parter mulighed for at tage initiativ til besøgene, hvilket giver en potentiel risiko for, at alle forlader sig på, at en anden gør det.
- Det vil være en fordel for indsatsens succes fremadrettet, hvis man fra centralt hold drøfter disse konkrete udfordringer. Både omkring kalendergymnastikken, men også ansvaret for at tage initiativ til besøgene, siger Marie Brandhøj Wiuff.
Desuden er der ifølge evalueringen fortsat behov for at udbrede kendskabet til ordningen, og der er brug for fokus på, hvordan man bedst identificerer de borgere, der har brug for hjemmebesøg.
Evalueringen er foretaget for Region Hovedstaden og PLO Hovedstaden.
Læs hele Koras rapport her.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
