Det er umiddelbart ikke nogen overraskelse, at indvandrere med en uddannelse har større chance for at komme i job. Men nu sætter en ny stor undersøgelse en fed streg under antagelsen.
Det er Rockwool Fondens Forskningsenhed og Danmarks Statistik, der har gennemført den første systematiske indsamling af data på området siden 2004.
Den viser, at blandt de ikke-vestlige indvandrere mellem 25 og 64 år, der maksimalt har en grundskoleuddannelse, er blot 40 pct. i job. Men blandt dem med en lang videregående uddannelse stiger tallet til 66 pct., mens en erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse sender tallet op på 61 pct.
Undersøgelsen bekræfter, at længere uddannelse også fører til højere beskæftigelse, siger forfatter til undersøgelsen og seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, Marie Louise Schultz-Nielsen.
- De nye tal giver os en vished om indvandreres uddannelse, som vil gøre os bedre i stand til at tilrettelægge integrationsindsatsen, siger hun.
Beskæftigelsesfrekvenser blandt 25-64-årige fordelt på højeste fuldførte uddannelse, 2016. Procent
Flygtninge får stor effekt af erhvervsuddannelse
For flygtninge er effekten af en erhvervsuddannelse endnu større. Her er kun 28 pct. af dem, som kun har gået i grundskole, i arbejde. Derimod er 49 pct. af flygtninge med en erhvervsfaglig uddannelse i arbejde.
- For danskere fortsætter beskæftigelsesfrekvensen med at stige længere op gennem uddannelsessystemet, men det er ikke på samme måde gældende for flygtninge og indvandrere med ikke-vestlig baggrund. Her sker det store spring fra grundskole til en erhvervsfaglig uddannelse. Det er bemærkelsesværdigt, siger Jan Rose Skaksen, forskningschef i Rockwool Fonden, til Ugebrevet A4.
Hos både LO og DA håber man, at den nye opgørelse kan være med til at få flere flygtninge og indvandrere til at rette sigtekornet mod en erhvervsuddannelse og dermed også være med til at modvirke mangel på faglært arbejdskraft i Danmark.
- Det vil da være fantastisk, hvis man kan få flere af dem, der kommer hertil fra andre lande, til at tage en erhvervsuddannelse. Det er jo en arbejdsmarkedspolitisk dagsorden, vi slås rigtig meget med i øjeblikket, så det vil vi da helt klart understøtte,« siger DA’s viceadministrerende direktør, Pernille Knudsen til Ugebrevet A4.
Hun bakkes op af LO’s næstformand Ejner K. Holst, som ikke er overrasket over, at en erhvervsuddannelse hjælper mange flygtninge og indvandrere ind på arbejdsmarkedet.
- Vi har altid vidst, at en erhvervsuddannelse er en stærk vej til beskæftigelse. Sådan er det også for danskere. Så det kommer ikke bag på mig. Ligegyldigt om man er fra Syrien eller fra Slangerup, så handler det om kompetencer. Man skal kunne noget, der efterspørges, og det er helt generelt for det danske arbejdsmarked, siger Ejner Holst.
Både DA og LO peger samtidig på integrationsuddannelsen (IGU) fra sidste år som et redskab til netop at lede flygtninge i retning af en erhvervsuddannelse. I ordningens første leveår er knap 600 flygtninge startet på et to-årigt IGU-forløb i en virksomhed.
Udenlandsk uddannelse tæller mindre
Samtidig viser tallene, at uddannelsesniveauet varierer betragteligt, alt efter om indvandrerne kommer fra et ikke-vestligt eller vestligt land.
Uddannelsesniveau for indvandrere og danskere. Højeste fuldførte uddannelse. Procent.
Der er også store forskelle på uddannelsesniveauet i forhold til, hvilket oprindelsesland indvandrere og flygtninge kommer fra.
Andel af indvandrere, der kun har grundskole som uddannelse. Fordelt på oprindelsesland.
Men selv når indvandrere har fine eksamensbeviser med sig i bagagen, kan de alligevel have svært ved at omsætte det til gode stillinger, viser undersøgelsen. Flere af uddannede indvandrere havner nemlig i ufaglærte job – især hvis deres uddannelse er fra udlandet.
- Som indvandrer vil det derfor være godt givet ud i forhold til beskæftigelse at supplere med noget dansk skolegang oven i det, man har i forvejen, siger Marie Louise Schultz-Nielsen.
KL: Hurtigt i job
I sidste ende er det kommunerne, der står med ansvaret for at integrere de indvandrere, der kommer til Danmark. Og det bedste kommunerne kan gøre er at få dem hurtigt ud på arbejdsmarkedet, mener Thomas Kastrup-Larsen (S), som er formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening.
- For nogle indvandrere kan det give mening at give dem nogle ekstra kompetencer. Mens det for andre mere handler om at give dem et ordinært arbejde, siger Thomas Kastrup-Larsen, som mener, at kommunerne har held med deres nuværende indsats.
- 2800 flygtninge kom i job fra januar til oktober sidste år. Så vi kan se, at vores indsats har virket.
Læs hele rapporten her.
Ritzau/ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
