Moderniseringsstyrelsen trækker nu et omstridt cirkulære fra 5. februar 2016 tilbage.
Nu skal de juridiske aspekter undersøges nærmere, skriver styrelsen på sin hjemmeside. Det sker, fordi der fra flere sider er rejst spørgsmål om 'visse juridiske aspekter i relation til cirkulæret.'
I forbindelse med regeringens plan om at flytte 3900 statsjob ud i provinsen, har det været diskuteret, hvorvidt flytningen er 'en væsentlig stillingsændring'. I cirkulæret står, at det ikke er tilfældet.
Vendingen er afgørende for, om det skal varsles som 'afsked med tilbud om genansættelse'.
Stadig samråd
Men for fagbevægelsen har cirkulæret nærmest været som gift. Og ifølge Lars Qvistgaard, formand for Akademikernes Centralorganisation, er det helt rigtigt at se nærmere på cirkulæret.
- Det er fornuftigt, at de trækker det. At de kommer med sådan et cirkulære anerkender jo ikke den aftalemodel, vi har. Det er nærmest at give et rødt kort til den måde, vi samarbejder på.
- Jeg håber da, at hvis det er et ønske, Finansministeriet har om at ændre vores ansættelsesforhold, så laver vi en aftale i forbindelse med en overenskomst, siger han til Ritzau.
Ministeren skal dog stadig i samråd, mener beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF).
Udflytningen af de 3900 arbejdspladser er netop blevet indledt og rulles gradvist ud resten af året og næste år.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.