
20 pct. flere offentligt ansatte havde i 2016 symptomer på arbejdsrelateret stress sammenlignet med 2012, viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er knap hver fjerde offentligt ansatte, der har symptomer på stress, og blandt pædagoger er andelen, der har symptomer på stress, steget med næsten 50 pct. siden 2012.
Stress et af de elementer, der indgår i det samlede mål for, hvor mange psykisk overbelastede, der er på jobbet, skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Målet er udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og indgår i strategien for arbejdsmiljøindsatsen, der er vedtaget af et bredt politisk flertal i Folketinget.
Strategien skal generelt reducere andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastet med 20 pct. frem mod 2020. Fra 2012, hvor den første måling blev lavet, til 2016 er andelen med et hårdt psykisk arbejdsmiljø dog ikke faldet, men steget fra 14,5 pct. til 16,9 pct. Det betyder, at omkring hver sjette beskæftigede nu oplever psykisk overbelastning, svarende til ca. 345.000 personer.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil de kommende år betyde større træk på offentligservice, især fra børn og ældre. Børnetallet ventes nemlig at stige, samtidig med at store årgange bliver ældre. Samtidig er pædagoger den gruppe, der har oplevet den største stigning i stresssymptomer de senere år.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.